Året går på hæld og det er en god anledning til eftertanke, tilbageblik, refleksion og taknemmelighed.
År 2015 har på mange måder været et anderledes år!
Nyt arbejde
I januar startede jeg nyt arbejde, efter at have sagt op på mit gamle arbejde. Et arbejde der lærte mig at intet arbejde er værd at sætte sig selv og sit liv på spil for. Jeg lærte det desværre på den hårde måde, men er taknemmelig for at kroppen fik advaret (omend det er ubehageligt med dårlig hukommelse, at føle at personligheden skifter til det negative og at få tudeture) mig og min familie og omgangskreds fik overbevist mig om at det ikke er det værd. At et arbejde ikke er det værd.
Desuden var jeg så heldig at falde over et job, der fik min puls til at falde og mit humør til at stige. Det var dog ikke lutter idyl at skulle finde sine ben og balancere på et knivsæg imellem at engagere sig og gå op i sit arbejde og samtidig efterleve at jeg arbejder for at leve og ikke omvendt.
Men tiden tæller og der er gået et år og jeg synes jeg har fundet min balance.
Sundhed
Hold da op hvor er der kommet nye perspektiver på sundhed. Tja...nye og nye. De har ligget latent og luret, men skal love for at de er kommet ud af busken i år. Måske lidt sprunget ud af tankerne omkring opsigelse og arbejdsskifte, men især også båret at min nye rolle som mor.
Sundhed handler ikke længere om at spise det "rigtige" og træne x antal gange om ugen!
Sundhed handler i højere grad for mig om at være i balance. Langhåret og uopnåeligt. Måske. Men jeg er på vej. Jeg oplever virkelig sjældent skyldfølelse i forbindelse med indtagelse af bestemte fødevarer eller for meget mad. Jeg spiser ikke længere med restriktioner. Jeg prøver da at tænke på at få mine grøntsager og begrænse søde sager, men thats it. Der er ikke længere nogen plan og guidelines for hvad jeg må og ikke må. hvad jeg skal og bør. Befriende!
Det sammenholdt med mine manglende træninger har selvfølgelig også gjort at jeg har taget 6-7 kilo på. Ja, jeg kunne da godt savne at maven ikke var så rund, men jeg har ikke i sinde at lade det ædelægge mit humør og selvbillede. Jeg nægter at lade det influere på mit liv som det ellers har gjort igennem mit vægttab. Igen kan jeg kun sige - befriende! Jeg kan nyde dadler og figner hver aften (og yes...tidens guilty pleasure) uden at tænke "åh nej kulhydrater" eller "de er fyldt med kalorier. Jeg skal vidst op og løbe i morgen". Der er ingen straf. Jeg vil gerne træne mere. Jeg vil virkelig gerne, men jeg er stadig snotforvirret over at være blevet mor og alle de forandringer der hører med. Prioriteringerne er anderledes lige nu. Det ypperste er ikke at tabe mig. Folk kan lide mig som jeg er. Min kone lærte mig at kende da jeg var større. Min søn kender mig som den jeg lader ham lærer mig at kende som og det er forhåbentlig ikke en mor der prioriterede træning fremfor samvær.
Det sagt kan jeg stadig godt mærke frygten for at smide det hele på gulvet. Frygten for at give slip og ende som Stefanie 20kg tungere.....men jeg har valgt at det ikke må styre mit liv.
Målet må ikke være at blive slank (for det har jeg erkendt ikke sker), men at træne og spise så det skaber et godt og energifyldt liv.
Mor, mor, mor
Det mest skelsættende der er sket i år er nok at jeg har fået en søn. Jeg er blevet mor og jeg er blevet det med alle de bekymringer det måtte give. Jeg er trygheds og vanemenneske. Jeg elsker at tænke på mig selv som spontan og udfarende, men når det kommer til stykket skal basen være ret så solid og tryg før der er noget som helst spontant og overskudsagtigt fra min side. At blive mor er det værste og noget at det bedste der er sket for mig. Det var hårdt at blive mor fra det ene sekund til det andet. Alle roller er ændret. Jeg er ikke længere min kones nummer et. Jeg tror ikke engang jeg er min mors nummer et længere. Da jeg ringede tudende den anden dag, fordi jeg var klar til at bortadoptere min søn væk i bar frustration, var det i hvert fald mere ham hendes bekymringer gik ud til. Tak mor! Jeg er blevet kastet rundt, vendt på hovedet og har også kastet op af turen. I overført betydning selvfølgelig. Jeg havde egentlig ikke glædet mig. Havde nok gjort mig selv den bjørnetjeneste at fokusere på hvor hårdt det ville blive, fremfor hvor dejligt det også er. Jeg startede ikke ud med at elske mit barn. Det føltes i hvert fald ikke sådan. Tingene føltes ikke som jeg forventede og som jeg troede de burde. Det var forfærdeligt hårdt. Jeg følte han havde taget mit liv og kun var til besvær. Han gav intet tilbage...lige indtil det første smil! Åh...! Nu er tingene helt anderledes. Jeg synes stadig det er svært. Jeg kæmper stadig med mit store følelseshav, men det er ikke længere kærlighed der er mangel på.
Anyhow er dette også et punkt i udvikling og jeg betvivler om der mon nogensinde kommer ro på det. Jeg er en stor følelsesforvirring og spekulerer og efterrationaliserer alt for meget. Har altid gjort det og vil nok, desværre, altid gøre det. Med alderen kommer heldigvis accept. Jeg øver mig på at acceptere at tvivlen nok bare er et grundvilkår i mit liv. Så tvivlen er der, men skidt, det er kærligheden også!
Men hvad så nu?
Jeg smider selvfølgelig et indlæg om 2016.
Ikke nytårsforsætter og heller ikke mål.
Det handler i langt højere grad om udvikling, drømme og ønsker for det nye år.
Opnåelsen af disse skal nemlig ikke være kilde til dårlig samvittighed
og manglende succes. Tværtimod skal de bare være drømme.
Drømme må man altid. Drømme hjælper på retning
og livsglæde.
Men hvad med dig - hvad var skelsættende, opløftende,
ekstra spændende eller forfærdeligt i dit 2015?
