lørdag den 14. marts 2015

Groft koldthævet bradepandebrød...

I aften skal jeg have nogle tøser på besøg til hjemmelavet tapas. Det bliver rigtig hyggeligt og jeg elsker at få lov til at lave noget andet mad end det jeg plejer.

Aftenens menu står på: Bradepandebrød, forskellig pesto, hummus og tatzikiknækbrød (undlad kanel), saltmandler og forskellige oste og grøntsagsstænger.

Anywyas, har jeg lavet et møg lækkert og nemt koldhævet grovbrød. Det kan bruges til meget andet end tapas. fx. som sandwich i madpakken.


Bradepandebrød:
Stor bradepande

15g gær
4 dl lunken vand
3 dl yoghurt naturel
250g durummel
150g groft rugmel
500g hvedemel
100g solsikkekerner
2 spsk olivenolie
lidt salt

olie til pensling
sesamfrø og groft salt til topping

Bland olie, yoghurt, vand og gær. Rør det ud så gæren er opløst. Herefter kommes solsikkekerner og salt i. Kom durummel og rugmel i og rør det godt ud. Til sidst kommes hvedemel i og det røres sammen til en klistret dej. Kom det i en bagepapirsbeklædt bradepande. Kom et viskestykke over og lad det hæve natten over i køleskabet.
Tag det ud af køleskabet og lad det efterhæve ved stuetemperatur i en time. Pensel med olivenolie og kom sesamfrø og groft salt på.
Bages ved 225grader i 25 minutter.
Tip: Du kan toppe med alle mulige slags krydderier og cherrytomater, feta eller oliven.

Bon apetit
og god lørdag...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar