lørdag den 22. november 2014

Protein-chokoladekugler...

Jeg elsker havregrynskugler, romkugler og ja....kugler ;)
I går var jeg i køkkenet og fik trillet en masse kugler. Jeg lavede tre forskellige slags, men alle med dadler som udgangspunkt. Altså udover at det er jo var fredag og vi skulle have fredagslækkerier, skulle der trilles kugler fordi jeg skylder mit søndagsstephold kage. Forrige søndag havde jeg to-tre blackouts under timen hvor jeg seriøst intet kunne huske overhovedet! Det er fandme mærkeligt altså, men vi grinte af det og jeg lovede kage. Så det får de selvfølgelig ;)

De tre forskellige slags kugler blev virkelig gode. I dag får i opskriften på protein-chokoladekuglerne og så har I de "klassiske" havregrynskugler og protein-romkuglerne tilgode.


Protein-chokoladekugler:
ca. 15 stk

10 dadler
2 spsk kokosmel
2 spsk kokosfibre
2 spsk bagekakao
2 spsk kakao proteinpulver
2 spsk mælk (jeg brugte mandelmælk)
Kokosmel til rulning

Udsten dadlerne og kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør massen sammen og tril små kugler. Til sidst trilles kuglerne i kokos og sættes på køl.
Tip: Kuglerne kan sagtens trilles i andet end kokos. Fx. frysetørret frugt, hakkede nødder eller kakao.


De er super efter træning, fordi de er
sprængfyldt med sunde kulhydrater, protein og fedt.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar