fredag den 14. november 2014

10 uger - slut prut (Marie)...

Ti uger er gået. Desværre har jeg ikke tabt alt det jeg gerne ville. Langt fra faktisk...

I alt har jeg tabt 4,5 kg og har tabt 25 cm rund om på kroppen.
Bryst -5 cm
Talje -9 cm
Mave -4 cm
Hofte -7 cm


Men det er ikke det vigtigeste for mig mere. Det vigtigeste er nemlig ikke hvad jeg har tabt -men hvad jeg har fundet. Jeg har nemlig genfundet glæden ved motion, noget som jeg ikke har haft i mange år. Jeg tror jeg skal 10 -11 år tilbage til dengang jeg spillede fodbold og hvor jeg elskede at komme ud og bevæge mig. Jeg er nemlig begyndt at løbe og jeg elsker det!

Når jeg ser tilbage på forløbet indser jeg at det er gået alt for stærkt. Jeg følte ikke at jeg blev færdig med at implementere det nye fra en uges materiale før at vi var igang med den næste. Det var lidt ærgerligt og gav mig næsten lidt stress over det. Jeg kom først til at læste det nye materiale flere dage efter det var frigivet. Min strategi for fremtiden er at starte forfra med forløbet og så give mig den tid jeg synes det kræver og give mig tid og ro til at få øvelser og nye vaner ind under huden inden jeg tager næste skridt.

Når man som mig altid har haft mange ekstra kilo på kroppen og flere gange har forsøgt at slippe af med dem, så har man været igennem forskellige slankekurer og diæter. Man finder hurtigt ud af om det giver noget eller ej. Nogle forsøg varer halvanden dag og andre flere uger. Dette er det bedste jeg har prøvet. Jeg synes at det materiale Tatjana har lavet er rigtig godt. Og hvorfor er det så bedre end andet? Fordi det er mere end bare en madplan. Fordi det sætter gang i tankerne. Fordi man tænker en ekstra gang over hvorfor gør jeg som jeg gør. Fordi man kommer hele vejen rundt. Fordi man har gruppen der støtter. Derfor.

 Jeg vil klart anbefale andre at prøve 10-ugers forløbet

Tak til Marie fordi hun har villet gæsteblogge, 
omkring forløbet de sidste 10 uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar