torsdag den 27. november 2014

Brunch...

Weekenden nærmer sig og jeg synes derfor i skulle have et indlæg om brunch. 
Jeg elsker brunch. Jeg elsker at gå og tænke over hvad jeg skal lave, jeg elsker at lave mad og forberede, jeg elsker at hygge og jeg elsker gæster.

Så hvorfor ikke lave jer et indlæg med mine bedste brunch opskrifter. Personligt synes jeg der er nogle ting der skal indgå i en brunch; fx. æg, pandekager, brød/brøderstatning, frugt og grønt.


Lad os starte med det "søde" - nemlig pandekager:

Bananpandekager - de her er søde og meget nemme at lave. Det kræver få ingredienser og alle nogle der er normale basisvarer i køkkenet.

Proteinpandekager - de her er knap så søde, men også virkelig nemme at lave. Desuden laves de også af almindelige basisvarer.


Men hvad skal vi så have oven på de her lækre pandekager - Nutella!

Nutella m. hasselnødder - nemt og lækkert.

Nutella m. kakao - den her nutella er nemmere end den øverste, da den ikke skal køres så lang tid i hakkeren.

Personligt bruger jeg udover nutella også ofte skyr, vanilleskyr,
peanutbutter, frugtyoghurt og forskellig slags topping på mine pandekager!

Hvis ikke du er til pandekager, skal du jo have noget andet at komme din nutella på. Her får du nogle bud på brød:

Kernebrød (stenalderbrød) - der skal bruges en del ingredienser til dette brød, men det er nogle man ofte har i køkkenet i forvejen. Desuden er det virkelig lækkert fordi der næsten ingen nødder er i, men hovedsagelig lavet på kerner.

Lyse "burgerboller" - de kan selvfølgelig bruges til andet end burgere og er mega nemme.

Burgerboller - en anden burgerbolle, som sagtens kan bruges på morgenbordet.

Broccolibrød - genialt lækkert og nemt! Kræver ganske få ingredienser og sprængfyldt med grøntsager.

Kanelknækbrød - super lækre med smør.

Hvad med skyr og yoghurt tænker du sikkert. Det skal vi ikke glemme, så her er nogle gode bud på nem og hjemmelavet müsli og granola:

Kakaomüsli - virkelig nemt og lavet på kerner, frø og kakao fra skabet med basiskøkkenvarer.

Bananmüsli - lækker og sød topping.

Honningristetmüsli - til dem der ikke er så kulhydratforskrækkede. Virkelig lækker.

Krydret Granola - lidt mere omstændig granola, men sindssygt lækker og smagfuld.

Er du ikke til yoghurt, kan smoothies og greenies bruges som bund i stedet. Eller de kan drikkes. Dem får du lige et par af:

Greenie - nemt, sundt, friskt og lækkert.

Avo-shake/smoothie - virkelig lækker og så sparer du en tur på "Joe and the juice"


Som jeg skrev oven for så er der, for mig, ingen brunch uden æg. Selv foretrækker jeg scrambleæg eller omelet:

omelet - lækkert, men lidt mere besværligt end scrambleæg. Det er dog besværet værd og du kan smide det grønt du har med i.

 Nu kan du sammensætte en lækker brunch....

onsdag den 26. november 2014

Chili con carne...

Yay!
Jeg har til aften lavet min aller første chili con carne og den blev intet mindre end fantastisk!
Selv min meget chili con carne erfarne kone var ellevild. Altså vi taler så god, at jeg faktisk ikke helt selv forstår at jeg har ramt så meget plet.

Opskriften er inspireret af utallige opskrifter fra nettet. Jeg googlede nemlig retten og læste ingredienserne igennem og så brugte jeg ellers hvad vi havde og så lidt ekstra chokolade - selvfølgelig ;)


Chili con carne:
4 personer

400g hakket oksekød
1 ds kidney bønner
3 porrer (kan udelades)
2 løg
2-3 fed hvidløg
3 store gulerødder
fedtstof til stegning
2-3 små røde chilier (skru op og ned efter smag. min var ikke stærk)
1½-2 tsk spidskommen
1 tsk kanel
2 tern/20g mørk chokolade
salt og peber

Rens og skær porrer, løg og hvidløg. Riv gulerødderne på et rivejern. Svits løg og hvidløg i fedtstof i en stor gryde. Herefter kommes porrer og kød med og svitses til kødet er brunet. Kom de flåede tomater og gulerødderne i. Kom krydderierne og chokoladen i. Lad det simre i ca. 10 minutter og kom herefter bønnerne i. smag til med krydderierne og lad simre i minimum 20 minutter.
Tip: Brug de grøntsager du har fx. peberfrugt. Brug evt. en klat fed cremefraiche på toppen.


 Egentlig var tanken at det skulle være
sin carne - altså uden kød, men
konen holdte på at det skulle være med kød.
Er du derimod vegetar, smider du bare en dåse ekstra bønner i.
Smager godt både med og uden ris.

Bon apetit.. 

tirsdag den 25. november 2014

Juleromkugler...

Her får i sidste omgang af de tre slags kugler jeg fik trillet i sidste uge. Jeg lavede protein-chokoladekugler, Klassiske havregrynskugler og juleromkugler som I får i dag.

Jeg elsker jul og jeg elsker små lækre snacks. Disse kugler er både gode til at snacke hjemme, på farten eller efter træning. De indeholder en stor omgang kulhydrat, men også protein.


Juleromkugler:
ca. 15 stk

1 spsk kokosfibre (kan muligvis erstattes af almindelig kokosmel)
2 spsk havregryn
½ spsk romessens
2 spsk neutral proteinpulver
1/4 appelsin (kun saften)
kokos til rulning

Kom det hele undtagen kokos i en hakker/foodprocessor og kør det til en lind og ensartet masse. Herefter trilles der små kugler, som til sidst rulles i kokos. Smager bedst direkte fra køl.
Tip: Brug mere rom essens eller appelsinsaft for en stærkere smag. Kan rulles i alt hvad hjertet begører fx. kakao, hakkede nødder, frysetørrede bær osv.

Så har vi vidst også fået kugler nok,
for det næste stykke tid ;)
 

mandag den 24. november 2014

Ernæringsforbedrede klassiske havregrynskugler m. orangesmag...

I fredags trillede jeg kugler i mængder. Det blev til 3 forskellige slags. De her protein-chokoladekugler, romkugler og dagens kugler - Klassiske havregrynskugler.

Det er jo i ordets forstand ikke "klassiske", da de ikke indeholder smør. Tilgengæld smager de (så vidt jeg husker) som klassiske havregrynskugler, selvom de er lavet på dadler. Desuden indgår der kun 4 ingredienser og alle ingredienserne er almindelige at have i køkkenet. Giv dem et forsøg - de smager virkelig lækkert!


Havregrynskugler:
ca. 12-15 stk

10 dadler
5 spsk havregryn
2 spsk kakao
½ appelsin - kun saften

Kom det hele i en hakker/foodprocessor til det er en grov, men fast masse. Herefter trilles kuglerne i den ønskede størrelse.
Tip: Kan trilles i hakkede nødder, kokos eller kakao.

De er faktisk lidt julede,
så mon ikke de bliver en genganger i december ;)
Haps haps haps - nu skal vi ha noget snaps...

lørdag den 22. november 2014

Protein-chokoladekugler...

Jeg elsker havregrynskugler, romkugler og ja....kugler ;)
I går var jeg i køkkenet og fik trillet en masse kugler. Jeg lavede tre forskellige slags, men alle med dadler som udgangspunkt. Altså udover at det er jo var fredag og vi skulle have fredagslækkerier, skulle der trilles kugler fordi jeg skylder mit søndagsstephold kage. Forrige søndag havde jeg to-tre blackouts under timen hvor jeg seriøst intet kunne huske overhovedet! Det er fandme mærkeligt altså, men vi grinte af det og jeg lovede kage. Så det får de selvfølgelig ;)

De tre forskellige slags kugler blev virkelig gode. I dag får i opskriften på protein-chokoladekuglerne og så har I de "klassiske" havregrynskugler og protein-romkuglerne tilgode.


Protein-chokoladekugler:
ca. 15 stk

10 dadler
2 spsk kokosmel
2 spsk kokosfibre
2 spsk bagekakao
2 spsk kakao proteinpulver
2 spsk mælk (jeg brugte mandelmælk)
Kokosmel til rulning

Udsten dadlerne og kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør massen sammen og tril små kugler. Til sidst trilles kuglerne i kokos og sættes på køl.
Tip: Kuglerne kan sagtens trilles i andet end kokos. Fx. frysetørret frugt, hakkede nødder eller kakao.


De er super efter træning, fordi de er
sprængfyldt med sunde kulhydrater, protein og fedt.
 

fredag den 21. november 2014

Efterårs æblecrumble (med mel og sukker)...

Sidste weekend havde jeg besøg af familien og der skulle selvfølgelig diskes op med både god mad og dessert - og det fik vi så hatten passede ;)

I hvert fald kom der den her mega lækre og meget meget nemme dessert ud af det - æblecrumble m. flødeskum eller vanilleskyr.


Æblecrumble:
4-6 personer

3-4 æbler
100 g smør
100 g sukker
75 g hvedemel
50 g havregryn
En håndfuld hakkede mandler

Æblerne skrælles og skæres i både eller tern.
Smør, sukker, mel, mandler og gryn blandes i en skål og "smuldres" sammen fx med en kniv
Dejen fordeles over æblerne i et ildfast fad

Bages ved 180 grader i ca 25-30 min
Tip: drys evt lidt kanel i dejen, så bliver den mere "julet"

Vanilleskyr:
Neutral skyr blandes med vanillepulver. Her kan også bruges flødeskum.

Hvis du er til æblekage,
skal du helt sikkert give den et forsøg.
Måske skubber den, den gammeldags æblekage
af pinden ;)

torsdag den 20. november 2014

Julen varer længe...

Julen nærmer sig. Det er en fantastisk hyggelig tid og jeg har personlig brug for hyggen for at nyde vinteren. Det gode ved vinter nemlig den gode undskyldning for at hygge med lækkerier, stearinlys, tæpper og ja..lidt ekstra mad ;)

Tilgengæld tror jeg også mange tænker julen som ekstra kalorier og madorgier og det gør jeg egentlig også. Dog ikke med ubehag men med accept. For jeg synes det hører sig december til.
Er du der i mod frisk på at skifte nogle af lækkerierne ud med nogle andre lidt sundere lækkerier, så kig med her. Jeg har nemlig samlet de af mine lækkerier, som jeg syes passer perfekt til julen.

Er du som mig lidt for vild med konfekt og generelt marcipan og nougat, synes jeg du skal prøve disse lækre opskrifter:








Er du derimod mere til småkager og andre bagte lækkerier synes jeg du skal prøve disse opskrifter:







Jeg har selvfølgelig også lidt lækre varme drikke, som virkelig også passer julen godt til. Dem får du her:





Og der er selvfølgelig ingen jul
uden Ris ala mande !

mandag den 17. november 2014

Du må gerne være stolt...

Er janteloven egentlig et dansk "begreb"/fænomen?
Nå men anyways handler dagens indlæg om at kigge tilbage og være stolt af det man har bedrevet - uanset hvor lidt eller meget det måtte være!

Dette indlæg udspringer af at jeg sad med min eksterne harddisk (som har været væk i nogle år) og kiggede gamle billeder i weekend. Der blev sorteret og slettet og så faldt jeg over nedenstående billeder. Hvem fanden er den gravide kvinde med den gule top?! Jeg skal helt klart stoppe med at gå og mugge over at jeg synes min mave er for stor og at den på ingen måde bliver mindre.


Ovenstående billeder er maaange år gamle og dem hvor jeg er rundest er ældst. Jeg tror der er omkring halvanden år imellem de to billeder oven over.

Neden under ser i to nye billeder som er fra i år. Og som sagt render jeg rundt og synes at min mave er mit "svage" punkt, men de gamle billeder gav mig et gok i nøden. Jeg kan sgu godt løfte hagen og skyde brystet frem, for jeg har satme godt nok gjort et godt stykke arbejde. Når man ser på sig selv hver dag, ser man det ikke. Men det er ok at være stolt af det vi opnår. Det vil jeg være fremover!


Så det jeg vil frem til er at det er ok at være stolt af sig selv. Det er fedt og have nogle mål, men husk at klap dig selv på skulderen ved selv de mindste bedrifter og succeser. Og hvad der er en succes for dig, er det måske ikke for andre. Så husk at du ikke skal sammenligne dig med andre. Du skal være stolt af dig selv og elske dig selv som du er!!

 Jeg vil blive bedre til at være stolt af mig selv
og give mig selv ros.
Jeg vil arbejde på at bruge nogle minutter,
inden jeg falder i søvn, på at tænke på hvad 
jeg har bedrevet i dag. Hvad gjorde jeg godt og hvilke positive 
ting var der ved dagen generelt..

Hvad er du stolt af?

Verdens lækreste rødkålssalat...

Jeg overdriver virkelig ikke når jeg i overskriften kalder dagens opskrift for "verdens bedste rødkålssalat". Den er virkelig fænomenal!

Da vi jo i denne måned tester om økologi er så meget dyrere end konventionelt mad, har vi spist en masse årstidsgrøntsager. Ja, vi spiser stadig salatmix, peberfrugt og agurk, men det er nu altså noget billigere og mere miljøvenligt at handle dansk og dermed efter årstiden. Det betyder at vi spiser rodfrugter, porrer og en masse forskelligt kål herhjemme.

Dagens rødkålssalat er min kones specialitet for tiden. Jeg har i hvert fald et kæmpe food-crush!
Vi har spist den som tilbehør til det meste. Alt lige fra æggekage til kylling.


Rødkålssalat:
4 personer

1/4 rødkålshoved
2 appelsiner
2 æbler
1 håndfuld rosiner
1 håndfuld tørrede tranebær
1 håndfuld peanuts

Dressing:
1 lille tsk sennep
1 lille tsk honning
1 stor spsk olie
1 skvæt balsamico
1 skvæt citronsaft

Skær rødkålen i tynde strimler. Skræl appelsinen og skær den og æblet ud. Kom det over rødkålen. Herefter kommes nødder og tørret frugt på. Til sidst blandes dressingen og hældes ud over. Det hele vendes sammen.
Tip: Der kan bruges de nødder og den tørrede frugt du bedst kan lide.


Bon apetit!

fredag den 14. november 2014

10 uger - slut prut (Marie)...

Ti uger er gået. Desværre har jeg ikke tabt alt det jeg gerne ville. Langt fra faktisk...

I alt har jeg tabt 4,5 kg og har tabt 25 cm rund om på kroppen.
Bryst -5 cm
Talje -9 cm
Mave -4 cm
Hofte -7 cm


Men det er ikke det vigtigeste for mig mere. Det vigtigeste er nemlig ikke hvad jeg har tabt -men hvad jeg har fundet. Jeg har nemlig genfundet glæden ved motion, noget som jeg ikke har haft i mange år. Jeg tror jeg skal 10 -11 år tilbage til dengang jeg spillede fodbold og hvor jeg elskede at komme ud og bevæge mig. Jeg er nemlig begyndt at løbe og jeg elsker det!

Når jeg ser tilbage på forløbet indser jeg at det er gået alt for stærkt. Jeg følte ikke at jeg blev færdig med at implementere det nye fra en uges materiale før at vi var igang med den næste. Det var lidt ærgerligt og gav mig næsten lidt stress over det. Jeg kom først til at læste det nye materiale flere dage efter det var frigivet. Min strategi for fremtiden er at starte forfra med forløbet og så give mig den tid jeg synes det kræver og give mig tid og ro til at få øvelser og nye vaner ind under huden inden jeg tager næste skridt.

Når man som mig altid har haft mange ekstra kilo på kroppen og flere gange har forsøgt at slippe af med dem, så har man været igennem forskellige slankekurer og diæter. Man finder hurtigt ud af om det giver noget eller ej. Nogle forsøg varer halvanden dag og andre flere uger. Dette er det bedste jeg har prøvet. Jeg synes at det materiale Tatjana har lavet er rigtig godt. Og hvorfor er det så bedre end andet? Fordi det er mere end bare en madplan. Fordi det sætter gang i tankerne. Fordi man tænker en ekstra gang over hvorfor gør jeg som jeg gør. Fordi man kommer hele vejen rundt. Fordi man har gruppen der støtter. Derfor.

 Jeg vil klart anbefale andre at prøve 10-ugers forløbet

Tak til Marie fordi hun har villet gæsteblogge, 
omkring forløbet de sidste 10 uger.

torsdag den 13. november 2014

Billedstorm - madbillede bombardement...

Not much to say...madbilleder i stride strømme....Måske kan det inspirere - eller gøre dig sulten!

Jeg elsker the!
Især bailey, chai og kvæde.
Her nydes det med lidt grønt og en pizzasnegl.

En kop mathilde sukkerfri kakao m. isis vanilleis.
Og en rigtig pandekage med mel og sukker og isis vanilleis i.
Eftermiddagshygge på en helt almindelig grå onsdag.

 Burger med kebab, guacemole og grønt.

Jeg elsker rester!
Her råkost og medister med remoulade.

Lækker morgenmad.
En greenie m. bær, spejlæg og lidt grønt.

Verdens nemmeste grønkålssalt.
Steg grønkål og mandler i chiliolie, salt og peber.

Vanille-proetinpandekager m. skyr, rosiner og kokoschips.

High car high hygge.
Hjemmelavet sushi og vietnamesiske forårsruller.

Lækker frokost.
Grønkålssalt, fiskefrikadeller med remoulade og ekstra grønt.

Lørdagshygge med varm kakao og 
hjemmelavede Müslibarer.

Eftermiddagshygge.
The og qustbar.

Weekendhygge.

Morgenmad til musklerne.

Greenie med hjemmelavet honningristet müsli.


Skyr blendet med frisk spinat. Toppet med kokoschips og mandler.
Haps! 

Hvidkålssalt med grillpølser.

Rødbedegreenie m. topping.

Der var altså kun to i pakken da vi købte dem ;)

Når frokosten skal være hurtig.

Endnu en gang greenie toppet med dadler og kokoschips.

Bananis med chokolade.


Når rester udgør frokosten.
Kokos-kyllingespyd m. salat, hvidkålssalt og en halv banan med panutbutter.

Posttræningsfrokost.

Lækkert mellemmåltid.

Salat med couscous, bagte rødbeder, kødboller med spinat og mayo.

Skyr, hjemmelavet æblegrød og musli.
Lææker dessert.

Luksus morgenmad. Omelet m. champignoner og lidt ekstra grønt.


Det var lidt af det mad, jeg har spist den seneste måneds tid.
Hvis i kan lide madbilleder (og andre finurligheder),
så følg mig på instagram: stefaniesunivers

Slut prut finale (online lowcarb forløb)...

Så er lowcarb onlineforløbet ved vejs ende - hvad fik jeg så ud af det tænker du måske?!
Jeg fik en portion selvindsigt og fik, selvom det lyder helt åndssvagt, lagt kulhydrat"forskrækkelsen" på hylden!

Inden tatjanas forløb forventede jeg ikke ligefrem at tabe mig. Eller måske havde jeg en lille skjult dagsorden inderst inde, der lød på at mindske maven. Men officielt tror jeg mest det gik på at prøve forløbet af og se hvad jeg kunne få ud af det. Jeg spiste jo lowcarb det meste af tiden i forvejen, så forventede ikke det store på kostfronten. Det må man dog sige at jeg fik.

Forløbet satte en masse tanker i gang omkring kost, kostprincipper, kost og bevægelse og ikke mindst regler! Jeg fik under forløbet en form for klaustrofobi og havde behov for at sprænge rammerne, fjerne reglerne og leve uden tanker om at noget mad er forbudt. I mit tankemylder kom jeg frem til at jeg ikke har lyst til at sætte nogle madvarer eller makronæringsstoffer (som kulhydrater) i bås som forbudt. Min verden blev alt for sort hvid og jeg har lige så stille slækket på reglerne.

Men hvad spiser jeg så nu? Jeg spiser stadig primært lowcarb - tror jeg nok. Jeg spiser for det meste æg og grønt eller mælkeprodukter til morgenmad. Jeg bruger stadig overvejende nødder og andre lowcarb toppings, men spiser også ind i mellem tørret frugt, almindelig frugt og hjemmelavet müsli på. Til frokost spiser jeg stadig overvejende lowcarb i form af rester fra aftensmaden (oftest noget grønt eller en salat m. kødrester, æg eller tun til. Og så noget fedt i form af nødder, mælkeprodukt eller olie). Dog er jeg også begyndt at spise en smule bulgur eller couscous ind i mellem eller spise en lille portion af det mad børnene på jobbet får (i dag spiste jeg foreksempel en hjemmelavet lowcarb bolle m. guacemole og grøntsager og spiste lidt af børnenes lakselasagne til). Om eftermiddagen har jeg åbnet op for lidt carbs som mellemmåltid. Fx. spiser jeg to af disse grove pizzasnegle med lidt grønt til eller sådan en her müslibar). Til aften er det stadig primært lowcarb, som jeg plejer. Jeg har dog åbnet op for lidt ris, pasta og kartofler i små mængder ind imellem (priært når jeg spiser aftensmad efter mine instruktørtimer).

Altså er jeg hverken lowcarb eller highcarb - hvis jeg selv skal definere mine kostprincipper er jeg nok mere "godt med grønt" og så skal der ellers være plads til det hele. Jeg har det rigtig godt lige nu (min mave kan dog godt mærke de flere kulhydrater, men håber den tuner sig ind på min spisemåde i fremtiden). Jeg nyder at jeg ikke skal gå rundt og have dårlig samvittighed hvis jeg snupper en halv bolle på arbejdet. Jeg har det fantastisk med mig selv. Jeg tager lidt lettere på det med kosten og det smitter af på mit syn på kroppen.

Så et eller andet har forløbet givet mig med på vejen - nemlig det eftertænksomme, tag farten af og nyd turen agtige. Jeg fik ikke brugt meditation så meget, men det med at mærke efter hvad det er der tapper mig for energi og bruge kræfter på at tænke over hvad jeg kan lave om på i stedet for at være i offerrollen (den brugte jeg nu heldigvis også meget sjældent før. Har altid været en handlingens kvinde. Men beslutningerne er og har altid været sværre at tage) har jeg taget med mig.


Sidst men ikke mindst har forløbet (men nok mest facebookgruppen og deltagerne på forløbet) åbnet mine øjne for at vi ikke skal finde os i hvad som helst! Vi skal have det godt og intet betyder mere end det. Et arbejde skal ikke gøre dig træt og ked af det og det skal familie og venner heller ikke. Det er ikke alt du kan gøre noget ved her og nu, men måske kan du ændre små ting eller ligge en plan for en større ændring. Handles det kan der i hvert fald altid!

Så tak fordi jeg måtte være med på min
og andres rejse de sidste 10 uger.
Er man ude efter en guide til et vægttab,
kan Tatjanas forløb helt klart anbefales!
Hun fortæller dig ikke blot at du skal spise masser af grønsager,
men bekymrer sig for dine livsmønstre og guider dig igennem en 
personlig rejse.
Find forløbet her!

onsdag den 12. november 2014

Burgerboller ala my paleo pantry...

I går gik jeg to poser kokosfibermel og kokossukker af en sød veninde. Det har udløb snart, så tænkte at jeg hellere måtte komme i gang med bageriet.

Mit googleri endte hos Sabine Murati som har bloggen My paleo pantry. Sabine er, indenfor paleo- og kostverdenen, kendt som hende der kan afhjælpe skavanker ved at kigge på din kost. Jeg synes simpelthen at det er så fascinerende, men også skræmmende da det vidner lidt om hvad det er for skidt vi fylder kroppen med!
Anyways, fik jeg bagt nogle lækre burgerboller ud fra hendes opskrift - dog med små ændringer.


 Burgerboller:
4-5 stk

30g kokosfibre (ikke at forveksle med almindelig kokosmel!)
40g mandelmel
20g sesamfrø
25g fiberhusk
10g kokossukker (kan udelades)
170g vand
4 store æg
1 tsk havsalt
1-2 tsk paprika
solsikkekerner til topping

Bland alle de tørre ingredienser. Rør det sammen og kom herefter de våde ingredienser i. Det hele piskes sammen med en elpisker. Lad dejen stå så fibrene kan suge noget væske. Pisk herefter endnu en gang og klat bollerne ud på en plade beklædt med bagepapir. Bollerne bages ved 130grader i 60 minutter.
Tip: Andre krydderier kan også bruges i bollerne. Fx. Basillikum, soltørrede tomater, oregano osv.



Har i set at jeg nu har oprettet en side,
der hedder "Træning" oppe i hovedbjælken?
Her har jeg samlet indlæg med træningsøvelser og programmer.