Her efter sommerferien er jeg gået fra at bruge ca 60 minutter på styrketræning nede i træningscentret, til hovedsageligt at træne hjemme. Jeg bruger mine kettlebells og træner ca. 15-20 minutter af gangen. Desuden er jeg begyndt at afslutte mine træninger herhjemme med afspænding/udstrækning/meditation. Det er en skøn måde at skrue ned for tempoet, komme tilbage til virkeligheden og få slappet helt af! Desuden mærker jeg forskel på min smidighed og kan nu lave mine træningsøvelser med bedre teknik fordi mine haser ikke strammer når jeg retter ryggen - hurra!
Nå, men dagens træningsøvelse er (skulder)press. Den er god til at give flotte veltrænede skuldre. Den går i dine skuldre, men også øvre ryg.
Start positionen er med hoftebredde mellem fødderne.
Spænd op i core (mave/ryg) og balderne.
Herefter løftes håndvægte eller ketllebells op
til udgangspositionen som ses på billedet nedenfor.
Hold spændet i core og balder og press vægtene
op over hovedet.
Dette skal ikke gøres forhastet, men tage ca. 2 sekunder både op og ned.
Sænk kontrolleret vægtene ned til udgangspositionen.
Opspændet i kroppen holdes under hele øvelsen.
Det er vigtigt at du ikke starter med for meget vægt.
Husk at skuldermusklen er en af de mindre og vi derfor ikke kan
løfte så meget med denne muskel.
Øvelsen er forholdsvis nem teknisk og kan derfor med fordel
sammensættes med andre øvelser, for at gøre det mere effektivt.
Fx. lunges med press, squat med press eller bicepscurl med press.
Rigtig god fornøjelse med træning...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar