fredag den 17. oktober 2014

Kernebrød (rugbrød)...

Det er egentlig virkelig sjældent at jeg bruger brøderstatninger. Jeg bager da uden mel ind i mellem, men det er hovedsagelig lækkerier ;)

I starten af min lowcarb periode brugte jeg dog brøderstatninger temmelig meget og har faktisk også lavet kernebrød rigtig mange gange uden at få det på bloggen. Da jeg så bagte til en veninde frokost i går, var det jo en fantastisk mulighed for at dele den gode opskrift med jer.
Denne opskrift er inspireret af en opskrift fra lowcarb.dk og virkelig lækker, fordi den nærmest kun indeholder kerner, meget få nødder og en smule olie (hader de der opskrifter fyldt med olie, hvor brødet bliver så fedtet at det smutter ud af hånden på dig når du skal spise det!).



 Kernebrød:

2 dl hørfrø malet til mel
1 dl solsikkekerner malet til mel
1 dl hasselnødder malet til mel
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
2 dl sesamfrø
2 spsk fiberhusk/loppefrøskaller
3 tsk groft salt
2 dl revet gulerod
½ dl olie (jeg brugte halv valnøddeolie og halv olivenolie)
5 store æg

De kerner der skal males til mel, kan kværnes i en minihakker. Herefter kommes alle ingredienserne op i en skål og røres godt sammen. Herefter kommes der bagepapir i en brødform og dejen kommes op i. Brødet bages ved 160grader i 60 minutter.
Tip: Jeg skærer altid brødet i skiver og fryser det ned med madpapir i mellem. Så kan man tage en skive eller to op ved behov. Desuden er brødet famtastisk fordi man mere eller mindre kan skifte kerner og nødder ud som man ønsker det.


Kernebrødet smager helt fantastisk med 
smør og banan eller pesto og kyllingepålæg på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar