lørdag den 18. oktober 2014

Linsesuppe m. kokosmælk...

Det er årstid for forkølelser og regnvejr - det betyder suppe, suppe og suppe.
Jeg har skrevet om det før, men suppe er jo fantastisk på rigtig mange punkter. Bæandt andet er det ofte utrolig billigt at lave suppe og ved at skrue ned for kødet gør du også noget for miljøet.

Hvis jeg laver kødfrie supper, bruger jeg ofte linser. Linser fåes i forskellige udgaver, men jeg er mest på de gule og rødde. I denne suppe har jeg brugt røde linser og tilført kokosmælk for at gøre den ekstra cremet.


Linsesuppe m. kokosmælk:
4 personer

2 løg
4 porrer (små)
2 dl røde linser
1 terning hønsebullion
7,5 dl vand
1 ds kokosmælk
1-2 cm ingefær
smør/olie til svitsning
salt, peber og karry

Rens og hak porrer og løg. Svits det i en stor gryde sammen med olie/smør, karry og ingefær. Høld vand ved og når det koger røres bullionterningen ud i. Når det har simret lidt kommes linserne i. Dette koger ca 5 minutter før kokosmælken kommes i og der smages til med. Lad det simre til linserne er kogt ud. Herefter stavblendes suppen og så er den klar til servering.
Tip: Kom evt chili i. Der kan toppes med hakkede nødder. Jeg brugte peanuts.

Hvis denne suppe ikke er noget for dig,
kan du prøve denne hokkaidosuppe eller 
denne suppe med peanutbutter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar