Så har cheesecake-tankerne faktisk været ikke eksisterende indtil for et års tid siden. Ja, jeg er langsom men nu et år senere fik jeg endelig lavet en. Jeg kiggede i mine kogebøger og surfede på nettet og sammensatte derefter en cheesecake efter mit hoved. Jeg er en rigtig chokoladegris, så chokolade skulle der klart være i. Og da det jo
Brownie-vanille cheesecake:
8-10 pers.
Brownie bund:
1 dl smør
Mørk chokolade (minimum 70%)
1 dl mandelmel
½ dl kakaopulver
salt
2 store æg
½ tsk vanille
½ dl hakkede nødder (jeg brugte hasselnødder)
4 dadler
Ostelag:
2 pakker neutral smørost
2 store æg
1 tsk honning (eller anden sødning)
½ dl fløde
½ tsk vanille
Tænd ovnen på 165grader (ikke varmluft). Kom mandelmel, hakkede nødder, kakao og salt i en skål. Herefter piskes æg, dadler og Vanille sammen. Mens du pisker smeltes chokolade og smør i mikrovonen. Herefter piskes de tørre ingredienser i æggemassen og til sidst piskes smør og chokolade også i. Dejen kommes i en rund springform, beklædt med bagepapir. Bunden skal bages 15-20 min. alt efter hvor høj bunden er. Bunden skal være bagt, men blød i midten. Når bunden er færdig tages den ud og afkøles.
Herefter skruer du ovnen ned på 150grader. Tag en skål og pisk alle ingredienserne til ostelaget sammen. Ostecremen kommes på oven på bunden. Kagen kommes endnu en gang i ovnen og bages i 30-40 minutter. Ostelaget skal være bagt fast i kanterne, men må gerne være blævrende og blød i midten. Tag kagen ud når den er færdig, dæk den til med film og kom den på køl i minimum 3 timer.
Til sidst smeltes chokolade over vandbad og kagen dekoreres med det smeltede chokolade.
Tip: Kom gerne bær, citron eller appelsin i ostelaget. Det vil kun gøre kagen endnu bedre. Desuden nævnte mine gæster (som er vant til at spise sukker) at de ville have synes det var bedre hvis den var sødere. Så sød evt. mere med honning, dadler, sødemidler eller sukker hvis en sød version ønskes.
Har du forslag til hvad mit næste bageprojekt skal være?
Er blevet helt hooked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar