Det sker
Nå, men mine cravings og efterfølgende køkkenhyggerier endte ud i disse mega lækre pizzasnegle. Jeg ville gerne lave en lidt "sundere" udgave og brugte derfor havregryn, grovmel og spinat i brødet.
Pizzasnegle:
ca. 30 stk
Dej:
50g gær
½ l lunken vand
½ dl olie
1 tsk salt
Spinat (jeg burgte frossen, men frisk kan også sagtens bruges)
En god blanding af havregryn fuldkorns hvedemel og almindelig hvedemel
Fyld:
Tomatpure
Løg
Champignon og/eller peberfrugt
basilikum og oregano (både frisk eller tørret er fint)
Kalkun strimler (skinkestrimler er også findt)
Revet ost (jeg brugte en blanding af flødehavarti og parmesan)
Kom lunken vand i en stor skål og rør gæren ud i. Kom herefter spinat og salt i og rør det ud. Kom havregrym og grovmel i og tilsæt til sidst hvedemel mens dejen æltes. Dejen skal være lidt klistret, men samlet. Når den er æltet færdig kommes den tilbage i skålen og stilles til hævning, et lunt sted, i ca. 30 minutter.
Når dejen er hævet færdig, deles den i to klumper. Hver klump rulles ud som et rektangel og smøres med tomatpure. Herefter kommes krydderier på. Hak champignoner og løg og kom det på. Til sidst kommes kalkunstrimlerne på og rektanglet rulles sammen til en lang pølse. Herefter skæres sneglene ud og kommes på en bagepapirsbeklædt bageplade. Tryk dem lidt og kom osten oven på.
Bages ved 200grader i ca. 15 minutter - Så er der mad !
Pizzasneglene er fantastisk lækre til madpakken,
med grønt til.
Husk min giveaway.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar