onsdag den 12. marts 2014

Maddagbog 13.3.14...

Så blev det tid til en maddagbog, for jeg har nemlig husket at tage billeder af alle måltiderne i dag.

Da jeg havde en veninde på besøg for to uger siden fortalte hun, at hun er gået i gang med 5:2 fasten og fortalte i samme åndedrag om alle de gode ting det gør ved kroppen.

Jeg blev lidt grebet af ideen om at prøve det af, men har bare udskudt og udskudt. Den rigtige dag til at komme i gang skulle jo lige komme ;)

I morges da jeg stod op skulle jeg først møde kl 9 og havde derfor en rigtig lækker morgenmad i tankerne. Jeg var dog ikke rigtig sulten og blev sporet ind på, om det ikke skulle være i dag jeg skulle faste, da jeg heller ikke træner om onsdagen.....MEN jeg er hunderæd og udskød endnu en gang.

Tænk at det kan være så skræmmende og angstprovokerende ikke at spise. Frygten for at blive et monster, når sulten melder sig er alt overskyggende. Jeg er dog stadig opsat på at prøve det af, for det værste der kan ske er jo bare at jeg bliver sulten, og er jeg sultedøden nær kan jeg jo bare spise ;)

Men tilbage til dagens maddagbog, for ja jeg spiste morgenmad og dermed spiste jeg også resten af dagen. Dog skal det siges at jeg besluttede at jeg ikke måtte spise eftermiddagssnack medmindre jeg var oprigtig sulten og det blev jeg ikke, men tankerne kredsede om vanen at spise ved 15-16 tiden. Så vil øve mig på at spise når jeg er sulten og ikke være bange for det og dermed spise forebyggende.

Her får I maddagbogen:

Morgenmad kl 8:
1 æg, ½ avocado og 1 appelsin

Frokost kl. 13:
Broccoli og hvidkål revet i foodprocessor (rest fra aftensmad) m. pesto
og en "dessert" af hytteost m. blåbær

Af vane stak jeg hånden i en skål med peanuts, der stod fremme derhjemme kl 17.
Var ikke engang sulten...dumme vane...øv...

Aftensmad kl 18:
Kyllingesalat af spinat, revet gulerod, avocado, æble, feta, kylling og lidt peanuts på toppen

Da jeg kom hjem fra spejder lå der en pakke i postkassen.
Det var præmien fra "smagpaamaden" - chokolade!
 Derfor måtte vi smage et par stykker til aftentheen
kl. 20.30

Og som jeg altid skriver når jeg udgiver mine maddagbøger
- vi er alle forskellige og har brug for forskellige mængder mad... 

2 kommentarer:

  1. Det ser dejligt ud :-) Ved du hvor mange gr. kh., du intog den dag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej på ingen måde. Jeg går slet ikke op i makro næringsstofferne. Jeg går op i om jeg er mæt og tilfreds og så generelt masser af grøntsager, protein og fedt i forskellige former :)

      Slet