tirsdag den 4. marts 2014

Fortid, nutid og fremtid...

Så blev det tid til et af de lidt mere personlige indlæg. Det er egentlig lidt grænseoverskridende, som jeg sidder her og skriver. 
Jeg håber dog at kunne inspirere andre, ved at udlevere lidt af mig selv. Jeg gør det jo i en hvis grad i alle mine blogindlæg, men ikke i samme omfang.

For et par uger siden sendte en af mine værelseskammerater fra efterskolen en besked til mig på facebook. Det var i sig selv en skøn og finurlig oplevelse, da vi ikke har haft kontakt siden vi stoppede for 10 år siden.
Anyways, havde hun vedhæftet et fantastisk billede fra efterskoletiden af mig og hende.

Der slog det mig hvor meget jeg egentlig har ændret udseende gennem mit vægttab. Altså egentlig ligner jeg temmelig meget mig selv, men jeg har bare ikke længere et ansigt der ligner at det er hævet op pga en allergisk reaktion!

Det var faktisk lidt et chok, selvom jeg jo godt ved at jeg har tabt mig 25 kg. Det var et chok, selvom jeg stadig bliver mindet om af veninder og kæreste at jeg har gjort det rigtig flot i forhold til mit vægttab. Men ikke desto mindre var det et chok, der endte ud i, at jeg faktisk stod og beundrede mit spejlbillede med stolthed!

 Bær over med kvaliteten. Billederne er fra efterskoletiden - dengang man fremkaldte på papir og min efterskoleveninde har derfor taget billeder af billederne og sendt ;)

Folk har ofte skældt mig ud fordi jeg har et helt forkert billede af, hvordan jeg ser ud nu efter vægttabet. Jeg vil dog gerne forsvare mig selv og sige, at det jo tog 26 år at få dannet et selvbillede af mig selv som overvægtig og uattraktiv, så det selvbillede ændrer sig altså ikke bare overnight. Dog har jeg det sidste års tid, arbejdet på at se det positive ved mig selv og nyder nu at se på mig selv i spejlet med større og større glæde.


Jeg er ikke perfekt og har stadig en mave der irriterer mig grænseløst og en flad numse, men når det er sagt, synes jeg tilgengæld også at jeg har så meget andet der er fantastisk og hvem ville ikke gerne have mine flotte arme, tynde ben eller dejlige smil?! ;)

Skurer det i dine ører, at jeg sidder og roser mig selv? Står jantelov skrevet i neon for dit blik? Så forstår jeg det godt, for det er ikke velset at vi ophøjer os selv, men jeg synes sgu man skal rose sig selv, hvis man fortjener det. Jeg synes du skal gøre det samme. Hop ud i spejlet og find minimum to ting ved dig selv, som du godt kan lide - og sig det så højt!

 Tal pænt til dig selv, om dig selv - du fortjener det!

 

6 kommentarer:

  1. Hold kæft det er sejt! Hvor er du bare sej at dele din historie på den måde - godt gået! :D

    Anna - http://wonderwomanwannabe.dk

    SvarSlet
  2. Flot blogpost. Det er rigtig inspirerende! Og du har ret, du har jo flotte arme, tynde ben og et dejligt smil. KH Malene fra Paleolivet

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at kunne inspirere lidt. Og tak for komplimenterne :)

      Slet
  3. sådan sejt gået... mon ikke altid lige meget hvad der er noget man er utilfreds med :-) synes nu, at du ser stanggodt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, de fleste har helt sikkert noget de er utilfredse med. Det handler nok mest om at det ikke må overtage :)

      Slet