mandag den 3. marts 2014

Fastfood der smager og nærer....

For cirka en uges tid siden havde Xenia et indlæg om en sundere form for fastfood. Nemlig Kebab!

Lige siden har jeg haft sådan en lækker kebabtallerken i tankerne og dertil hørende cravings. Det skulle der laves om på lørdag, hvor en veninde og jeg kom sent hjem fra shopping.

Vi gik forbi Aldi på vej hjem og købte kebabkødet fra frost. Ja, det er muligvis ikke det bedste og sundeste kød, men det er saftsuseme en utrolig god pendant til almindelig fastfood som durum, pizza og burger.

Egentlig havde jeg planer om at lave en hvidløgsdressing af mayo og græsk yoghurt, men jeg opdager, at jeg har en moden avocado liggende og man skal jo være idiot for ikke at udnytte muligheden for at lave guacemole! ;)


Der er ikke så mange ben i opskriften da kødet jo blot hældes på panden lige fra pakken og steges med lidt salt. Salaten er valgfrit, men vi brugte spinat, gulerod og rød peber. Guacemolen er den grove af slagsen , jeg moste en moden avocado med en gaffel og blandede med græsk yoghurt, hvidløg, salt og peber.

Det er helt sikkert ikke sidste gang,
jeg laver denne ret.
Og det er i sandhed fastfood, for det tog kun
10 minutter at lave den :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar