Og så måtte jeg jo i køkkenet og lege lidt, torsdag eftermiddag. Egentlig fik jeg lavet en dej der mindede utrolig meget om konsistensen på almindelig mørdej, men da jeg havde bagt den var den bare så purøs at den ikke kunne skæres til snitter uden at flække. Jeg tror jeg havde fået bagt den for meget - øv.
Anyways smagte smuldret jo stadig godt og min hindbær grød skulle ikke gå til spilde så jeg blandede det til en crumble og lavede en vanille creme til.
Hindbærcrumble:
4-6 personer
Dej:
130 g mandelmel
70g kokosfiber (kan erstattes af almindelig kokosmel og lidt fiberhusk)
80g smør
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillepulver
Kom de tørre ingredienser i en skål. tilsæt herefter smør og ælt det hele sammen til en ensartet dej. Herefter rulles dejen ud på en bageplade og bages ved 175grader i ca 12-14 minutter.
Herefter hakkes/smuldres det og blandes i et fad med hindbærsaucen. Vanillecremen serveres til.
Hindbærsauce:
Frosne hindbær
1 dl vand (dette kan udelades)
1 tsk honning
½ plade husblas (kan udelades hvis du ikke bruger vand til saucen)
Kog de frosne hindbær og honningen ind til en sauce. Lad den køle til den er lunken. Ønsker du at bruge husblas skal denne ligge i blød i mellemtiden og derefter røres i hindbærsaucen.
Vanillecreme:
Skyr (eller et hvilket som helst andet mælkeprodukt)
Vanillepulver
Bland skyr og vanillepulver.
Selvom det ikke blev til en hindbærsnitte,
blev kagen alligevel taget godt i mod...
Årh, det ser virkelig lækkert ud! Hvor er du god til at tænke kreativt :D
SvarSleti "pressede" situationer må man jo redde hvad reddes kan ;)
Slet