lørdag den 24. januar 2015

Vintersalat m. spidskål og edamamebønner...

Dagens salat er (som jeg så ofte skriver - I know!) både let, lækker og sund. Men det passer altså virkelig. Den er lavet på maks 10 minutter og den indeholder masser af grønt, kulhydrat og protein.

Whats not to like!
Opskriften er faktisk tyvstjålet fra "den store kur" med Christian Bitz, som kører på tv2. Altså egentlig er jeg på ingen måde på kur og jeg ser faktisk heller ikke programmerne, men jeg tilmeldte mig deres emailservice med ugentlige madplaner for at se om jeg kunne blive inspireret til at lave noget helt nyt. Og det må man sige at den her salat er. Det var jeg aldrig selv kommet på.
Den er sprængfyldt med gode råvarer og næringsstoffer. Edamamebønner og hytteost har begge et højt proteinindhold, hvilket betyder at denne ret sagtens kan stå alene og være kød fri.


Spidskålssalat m. edamamebønner:
1 portion (som hovedret)

200g edamamebønner (frost)
½ spidskålshoved (lille)
1 dl hytteost
1spsk honning
½ citron
dild (frisk eller tørret)

Kom de frosne bønner i en skål og dæk dem til med kogende vand. Snit herefter spidskålen fint og kom i en skål. Bland hytteost, honning, citron og dild i en separat skål. Bland dressingen med spidskålen. Er dine edamamebønner i bælg, smuttes de inden de blandes i salaten. Er de ikke det blandes de i, som de er.

Hvis du spiser det som tilbehør,
egner det sig især godt til fisk.
Halver dog honningen, hvis du bruger den til fisk.
Så træder dild og citron mere frem.

Velbekomme - sundhed behøver ikke at være svært!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar