fredag den 9. januar 2015

Rugsnacks med chokolade og peanuts...

Endnu en gang inspirerede instagram mig - jeg elsker og hader de sociale medier. Jeg elsker inspirationen, at man kan følge med hos dem man kender og tidsfordriv. Jeg hader den dårlige samvittighed som træningsfreak kan give én, når de super tynde og trænede fitnesspiger påvirker selvbilledet/selvtilliden og tidsfordriv/afhængigheden.

Anyways...elsker jeg det mest!
Denne gang kom inspirationen på instagram faktisk fra min lillesøster, som havde lagt et billede ind af noget lækkert hjemmebag. Jeg komplimenterede billedet og bad om opskriften. Opskriften lavede jeg, med temmelig store modifikationer. De ligner da heller overhovedet ikke hendes, så måske bager jeg den rigtige udgave en dag. Men for nu må "nøjes" med min udgave, som også blev temmelig lækker (og mættende).


Rugsnacks:
ca. 18 stk

50g mørk chokolade
80g peanuts
60g havregryn
100g mandelmel
140g rugmel
2 æg
50g olie eller smeltet smør
50g mælk
1 tsk bagepulver
noget sødende fx sirup

Hak chokoladen groft og kom det i en skål med alle de tørre ingredienser. Rør det sammen og kom herefter de våde ingredienser i. Bland det hele sammen til en dej. Kom dejen på en plade med bagepapir, som store småkager.
Bages ved 200grader i 10-15 minutter.

Den oprindelige opskrift kan findes i bogen
"spis dig i balance".
Bogen arbejder med pco venlig kost.
Altså kost som påvirker blodsukkeret, så lidt som muligt.
Hvad er din yndlings snack?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar