lørdag den 20. december 2014

Pebernøddekager...

Denne her opskrift er sådan rigtig skammelig syndige, på den forfærdelig lækre måde ;)

Opskriften kan jeg ikke tage æren for. Den er nemlig lånt hos newyorkerbyheart. Er du til lækre sager er hun den rette at kigge hos.


Pebernødder:
(Stor portion)

250 g smør
250 g sukker
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. hvid peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 dl piskefløde
500 g mel

Lad smørret stå og blive blødt i nogle minutter og pisk det herefter sammen med sukker. Fløden piskes i (start ved laveste hastighed). Ælt resten af ingredienserne i. Ælt dejen fast og sammenhængende. Del dejen og tril den ud i pølser. Ca. en fingers tykkelse. Skær dem i små stykker på ca. 1 cm. Tryk dem lidt flade eller tril dem og kom dem på en bagepapirs beklædt bageplade. Jeg brugte noget af dejen til at lave småkager. Jeg rullede dejen ud med en kagerulle og trykkede småkagerne ud med hjerte udstiksforme. Bages ved 200grader (alm. ovn) i ca 7-10 minutter. Hold øje. De skal være gyldne og ikke mørke.
Tip: Har du lavet småkager kan disse pyntes med glasur. Kagerne er gode som en lille værtindegave, hvis du skal til julefrokost i juledagene. Kom dem i en lille pose eller et glas med en sød sløjfe omkring.

Hvilke småkager kan du allerbedst
lide til jul?
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar