Jeg tror ovenstående citat rammer spot on, hos rigtig mange mennesker. Det gælder ikke kun i forhold til træning og kost, men også fx familieliv og arbejde. Mange har et idylliseret billede af hvordan livet skal udvikle sig, føles og se ud. Min erfaring er at der ofte er et misforhold mellem hvordan billedet i vores hoved af hvordan vi tror det skal være, og hvordan det i virkeligheden er!
Jeg bruger ovenstående citat til at minde mig selv om at tingene ikke behøver se ud på en bestemt måde. Livet skal ikke være på en bestemt måde. Vi lever ikke i en verden hvor tingene er enten eller, men et liv er derimod fyldt med gode og dårlige dage.....og så alt det i mellem. Det gælder om at acceptere det mindre gode og nyde det gode. Det prøver jeg i hvert fald og efterleve. Jeg accepterer når jeg vågner op og er i møg dårligt humør, men tilgengæld smiler jeg også ekstra meget og nyder de dage hvor jeg vågner op og tænker at det hele er skønt.
Ovenstående citat er også et af mine yndlingscitater. Jeg har altid (og gør det stadig lidt en gang imellem, til jeg får stoppet mig selv) kigget på andre og tænkt at de havde det meget bedre end mig. De havde altid fri fra arbejde, de var tyndere, de havde mere sex med deres kærester, de havde flere penge, bedre stil...osv osv. jeg kunne blive ved!
Og jeg tror især at udbredelsen af perosnlig eksponering på de sociale medier gør det endnu sværrere for "folk som mig". Det er de færreste der skriver på facebook "Nu er der igen gået en måned hvor min kæreste og jeg ikke har haft sex" eller "Jeg har spist i smug hele ugen og taget 3 kilo på". Tilgengæld står der ofte "jeg har fået blomster af min kæreste. Elsker ham", "Endnu en god træning overstået...jeg er fuld af overskud" eller "Hvor er jeg bare lykkelig. Har verdens bedste kæreste, venner og familie.".
Instagram er også en stor medspiller da der altid er fyldt med folk der spiser snorlige i forhold til sundhed, træner flere gange om dagen og viser deres sixpacks og struttende numser frem.
Fred være med at folk bare er for seje, men jeg tror sgu ikke der findes et menneske, et parforhold eller et liv der ikke også har kampe. Der ikke også har nedture og dage hvor det hele sejler.
Det jeg prøver at sige er ikke at jeg er imod facebook og instagram. Tværtimod - jeg elsker det!
Jeg tror bare man skal huske og vande sit eget græs, fremfor at lade det tørre ud mens man beundre naboens grønne græs....
Godt skrevet .. Jeg har tidligere syntes at græsset på den anden side var meget mere pænt og grønt end der hvor jeg selv var.. Men det kræver jo ikke mere end at man kigger lidt ind ad og giver sig tid til bare at være der hvor man er - og vupti - så kan alle de andres græsmarker være nok så flotte, men det er ens egen, der er den bedste for en selv!
SvarSletHav en rigtig dejlig dag på dit eget græs :-)
KH Kathrine Stork
www.storkebid.dk