Hjemmelavet og sundt!
Jeg er ikke, og har aldrig været, den store fan af sushi. Første gang jeg smagte det, smagte det som at dykke med åben mund, anden gang syntes jeg fisken var for gennemtrængende og de sidste par gange jeg har smagt sushi har jeg haft fokus på alle de ris der er i.
Det vil også sige at mit forhold til sushi er begrænset, men derfor skulle det ikke holde mig fra at prøve at lave det selv.
Fordelen ved hjemmelavede ting, er jo at man selv bestemmer indeholdet og derved kan nøjes med at putte det i man godt kan lide. Og så er det billigere og meget sjovere... win-win!
Jeg valgte at lave nogle med gravad laks og nogle med tun, men begge med agurk og peberfrugt.
opskriften får I her.
Sushi med blomkålsris:
ca. 20 stk
1/3 blomkålshoved
½ pakke gravad laks
1 dåse tun
1/4 peberfrugt
1/4 agurk
1/3 pk friskost
1/3 pakke tang (der var 10 stykker i vores pakke)
Risedikke (måske kan olie bruges)
Måtte til at rulle med
Lav blomkålen til blomkålsris ved at hakke det i foodprocessoren og stege det på pandne nogle minutter. Herefter skal det køle af.
Læg din rullemåtte på et skærebræt og læg et stykke tang på. Smør tangpladen med friskost og kom herefter blomkålsris på. Levn en kant i toppen af tangpladen.
Herefter lægges den ønskede fisk og grøntsagerne på midten af tangpladen.
Nu er du klar til at rulle sushirullen. Luk tangpladen om dit fyld og rul med måtten mens du presser rullen sammen, så den bliver fast. Når alle rullerne er lavet skal de på køl og sætte sig i ca. 10 minutter.
Når de har fået tid til at sætte sig i køleskabet, er de klar til at blive skåret.
Inden du skærer skal du finde en skarp kniv og smøre lidt risedikke på.
Herefter skæres sushistykkerne forsigtigt i den ønskede størrelse.
Server sushirullerne med soya, wasabipaste og sweetchilisauce.
Det smagte himmelsk!
Bon apetit....