Jeg kan dog sige at jeg spiser mindre stivelse, selv når jeg synder, end jeg gjorde før i tiden. I weekenden var jeg til to familiefødsesldage med buffeter til begge. Jeg spiste stort set ingen pasta og kartofler, i forhold til hvad jeg gjorde før i tiden og holdte mig fuldstændig fra brød.
I får lige weekenden i billeder - her...
Weekendens residens, i farmor og farfars baghave..
Både hyggeligt og praktisk, men mest af alt bare liiige mig <3
Uuuhh! Nam! Farmors fedtebrød. Endnu ikke helt færdige, men de
smager forrygende! Opskriften kan helt sikkert godt laves LCHF venlig
og det er et projekt jeg bare MÅ kaste mig ud i...snart...
I weekenden læste jeg desuden en artikel af Chris Mcdonald i bladet "Helse". I kan læse den hele her. Den er anbefalelsværdig!
Anyways...Han siger noget som ramte mig meget og gjorde at jeg faktisk giver mig selv et ordentligt klap på skulderen,
Han skriver:
- Homo Sapiens har eksisteret i 200.000 år. I 98-99 procent af den tid har vi været jægere og samlere, og vores udfordring har i al den tid været at sikre nok mad til at overleve, hvilket var en enorm udfordring. På et tidspunkt var vi næsten uddøde, der var kun omkring 2.000 mennesker tilbage på Jorden. De, der overlevede, var de, der var i stand til at finde mad, og det, der fandtes i naturen, var ikke særlig kalorieholdigt, så det satte en proces i gang. Dengang var det irrelevant at stoppe med at spise, så vi blev programmeret med et signal, der sagde: Spis, spis, spis!, og vi har endnu ikke fået et indbygget signal, der siger: Stop!, fortæller Chris MacDonald og bruger den moderne mad som et eksempel på, hvor det går galt.
- Når vi åbner en pose chips eller en pose Matador Mix, som har et unaturligt indhold af sukker, fedt og salt, så skriger millioner af års evolution "GO, GO, GO" og mere eller mindre alle andre celler i kroppen hopper med på vognen. De eneste celler, som måske ikke vil være helt enige, findes i det område af din hjerne, som er involveret i selvkontrol, nemlig frontallappen. Et område, som kun vejer få hundrede gram. Når vi er på kur eller blot forsøger at spise sundt, så er det faktisk kun disse få hundrede gram, der er på kur, og frontallappen er ikke stærk nok til det lange og seje træk, for viljestyrken reduceres med tiden. Så oddsene er imod os. Man kan tage mennesket ud af stenalderen, men man kan ikke tage stenalderens programmering ud af mennesket.
Dvs. at alle odds er i mod os. Vi er programmeret til at spise løs, for hvem ved hvornår vi får mad næste gang. I menneskets biologi har der aldrig været, og er der ikke noget der siger stop, tvært imod. Det beviser også bare hvor
Så når det lykkes (og det gør det jo for os alle ind i mellem ) skal vi sgu huske at rose os selv go give os selv den credit vi fortjener!
Han skriver også:
- Efter min mening befinder vi os i det største biologiske, psykologiske, fysiologiske og sociale eksperiment i menneskehedens historie, og de fleste af os er ufrivillige forsøgspersoner. Og måske allermest bekymrende er, at vi ingen kontrolgruppe har, hvilket efterlader stor mulighed for at gøre det unormale til normalt.
Skræmmende men sandt. Hvis man gør noget tilstrækkelig længe eller får noget af vide tilstrækkelig mange gange, så tror man på det!
Vi skal spise light, vi skal spise light, vi skal spise light...vi hører det igen og igen...jamen så er det jo sandt. De kloge hoveder siger det, så stiller vi ikke spørgsmålstegn ved det.
Så hvad enten du er til Mcdonalds eller Mcdonald, så prøv at lyt til din krop!
Det er svært, men jeg tror på at den nok skal fortælle dig,
hvad der er godt for dig og hvad der ikke er...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar