søndag den 30. juni 2013

Oopsies....

Oopsies - brøderstatning for LCHF´ere (og andre med træng til at undgå mel og ikke er bange for lidt fedt) !

Oopsies er, som skrevet oven for, en erstatning for brød. Den er kendt i maaaange forskellige udgaver inden for LCHF verdenen. Det er første gang jeg laver dem, da jeg ikke har den store træng til brøderstatninger. I starteten betød det meget at erstatte det kendte med noget der var "low carb venligt", men nu vil jeg hellere tænke i hvad jeg kan spise, og så lege med mulighederne. Opskriften er fundet her, hos Jane fra madbanditten. Jeg glemte dog at kværne sesamfrøene, så det kan man sagtens lade være med ;)


Oopsies:
(ca. 6 stk)

3 æg
100 g friskost
1 tsk bagepulver
1 tsk Husk
1 spsk sesam
½ tsk salt
sesamfrø til drys

Del ægget i blommer og hvider. Pisk hviderne luftige. Pisk derefter blommerne med friskosten. Tilsæt resten af ingredienserne til blomme-friskost massen og pisk det sammen. Vend herefter blomme-friskost massen sammen med hviderne. Forsigtigt! til en ensartet masse. Klat ud på en bageplade og bag dem ved 200grader i ca. 25 minutter.
Oopsies som frokost m. salat, pikantost, pålæg, agurk og peber



I weekenden har jeg været i Tyskland, med svigerfamilien. Der er blevet købt stort ind af nødder, nøddesmør, kerrygold (smør fra græsfodret kvæg), øko æg, friskost osv. Desværre er der også blevet indtaget lidt chokolade, is, nutella og brød....men som tidligere skrevet er det intet i forhold til hvad jeg/vi før i tiden kunne konsummere på sådan en weekend!

Jeg har været syg den sidste uge og har ikke rigtig kunnet træne, så forhåbentlig forlader snotten snart min næse og så satser jeg på en masse træning i næste uge. Jeg skal jo kompensere lidt for alt det sukker og den medfølgende dårlige samvittighed ;)

Næste blogindlæg kommer til at handle om burgerboller, 
da jeg lige har bagt boller til aftensmaden i morgen.... 

1 kommentar:

  1. Jeg har endnu til gode at bruge sesamfrø på oopsies - det må lige noteres. De ser mums ud ;)
    /Sheila

    SvarSlet