mandag den 3. februar 2014

Varm ingefær-mælk m. flødeskum....

I dag blev jeg sendt hjem fra arbejde på grund af sygdom. Jeg synes det er svært at mærke efter hvornår man er for syg til at komme på arbejde, når man ikke har feber eller er øm i leddene. Ikke desto mindre er jeg snottet, har ondt i halsen og ondt i hovedet - sådan en bakteriebombe ville de ikke have rendende dernede. Så hjem med mig...

Da jeg kommer hjem skal jeg have noget varmt at drikke og smide mig på sofaen under dynen med netflix. Normalt ville jeg bare lave mig en kop ingefærthe med citron, men ikke i dag. Jeg kom nemlig i tanke om at jeg havde en rest flødeskum i køleskabet fra lørdagens dessert (byttede græsk yoghurt ud med flødeskum) og længe har villet afprøve en opskrift fra Samvirke.






Varm ingefær-mælk m. flødeskum:

1-1½ dl mælk (alt efter kop størrelse)
1-2 cm ingefær
½ tsk honning
Fløde
Kanel

Varm mælken i en gryde med revet ingefær i. Mæken skal ryge, men ikke koge. Når den er varmet røres honningen ud i. Herefter hældes ingefær-mælken op i en kop, igennem en si. Herefter piskes fløden til skum. Kom flødeskummet i koppen og drys til sidst med lidt kanel.




Sygdommen gør desværre også at jeg har måttet
aflyse træning både i går og i dag...
Men det går nok. Man skal passe på sig selv :)

1 kommentar:

  1. Mmm, det lyder lækkert! Det skal jeg da hjem og servere i eftermiddag for en lidt halvsløj kæreste :)

    SvarSlet