mandag den 24. februar 2014

Hasselnøddesmør/nutella....

I eftermiddag fik jeg en pludselig indskydelse... som sædvanlig om mad!

Jeg fik lyst til at lave nutella på hasselnødder og kakao. Eksperimentet blev ganske vellykket og kræver kun to ingredienser.

Nutella:

3 håndfulde hasselnødder
1-2 spsk kakaopulver
evt. en dadel eller ske honning for at søde den (det brugte jeg dog ikke)

Hæld hasselnødderne ud på en bageplade og rist dem i ovnen på 150 grader i 10-12 minutter. De skal være lysebrune og dufte. Når de er kølet af, pilles skallen af.
Herefter kommes ingredienserne i en minihakker og køres indtil olien trækker ud og det bliver smørbart. Det tager nogle minutter og kræver en del pauser hvor du skraber ned fra kanterne.
Tip: lav en ordentlig omgang nougatnødder ad gangen. Det er godt som snack, topping osv.






Men da nutellaen blev utrolig vellykket måtte det jo fejres med smagsprøver, men hvad dælen skulle jeg putte det på? Det eneste frugt vi har lige nu er æbler og den cocktail synes jeg ikke helt om.
PANDEKAGER - selvfølgelig! Jeg lavede mine sædvanlige pandekager af hytteost, æg og fiberhusk. Blend det hele og lad det trække et par minutter. Steg på panden til de er gyldne og faste på begge sider. 10 minutter, så er der pandekager... De går lige i guns!

 Censureret af telefonen, men mit morgenhår afslører mig...haha ;)

Har du opskrifter du kunne tænkte dig,
jeg legede med og prøvede at gøre lidt sundere?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar