Stefanies univers : Frygten for at prøve noget nyt...

...må ikke holde os tilbage!

Da jeg for et halvt år siden var nede at træne med mine søstre i Vordingborg, gik det op for mig, hvor grænseoverskridende det er at indtage nye territeorier. Hvor svært det er at prøve nye ting af og skabe nye vaner. Der er et ordsprog der hedder "al begyndelse er svær", men samtidig må jeg også erkende, at man lynhurtigt glemmer, at det rent faktisk har været svært! Jeg har i hvertfald tendens til at tage de ting jeg nu kan, men som før var svært, for givet.
Jeg kom fra det igen og ind i min hverdag med mine almindelige rutiner. En hverdag som er min komfort zone....

Jeg blev dog mindet om det for nogle uger siden, da jeg snakkede med en veninde om at prøve og tage med til spinning. Det var en utrolig angstprovokrende tanke at skulle uden for min komfort zone. Jeg havde dog en lille redningskrans i form af mine veninde, som har prøvet det utallige gange (alene havde jeg aldrig gjort det!).Som I kan se på billedet lånte jeg cykelbusker af min far (ja, han er lille og cykelrytter) og sko i centret og så var jeg ellers klar (læs: jeg var også lige på toilettet et par gange med nervøs mave).

Her står jeg glad, kæk og spændt inden min første spinningtime...

Jeg kan kun sige - GØR DET! spring over din egen skygge og GØR DET! Da jeg sad inde på cyklen gav jeg mig maks, og da jeg kom ud var jeg overvældet af glæde og eufori. For nogle vil det sikkert lyde mærkeligt at en spinningtime kan udløse glæde og eufori, men jeg tror overvindelsen kan være af en hvilken som helst art. Hvis du frygter at skulle ned i et træningscenter, tænker du måske samtidig at det er mærkeligt fordi så mange andre gør det. Det er det ikke. Dit udgangspunkt er forskelligt fra omverdenens. Det er DIG der skal ud af din komfort zone og det er svært. For andre er udgangspunktet måske et helt andet, men som jeg sagde før, er alt realtivt og vi har alle forskellige komfort zoner og dermed også forskellige ting vi skal overvinde.

I sidste uge mærkede jeg igen angsten for at bevæge mig ud af min komfort zone, men på en anderledes måde en tidligere.
Jeg har for mange år siden haft en lille drøm om at blive stepinstruktør. Jeg følte i maven, at jeg kunne gøre det bedre end så mange af de instruktører jeg stødte på. Jeg følte, at det var noget jeg bare kunne. Undskyldninger var der selvfølgelig nok af. Fx mente jeg ikke at nogen som helst var interreseret i at have en tyk instruktør. Nu har jeg dog tabt mig og ingen af de tidligere undskyldninger holder vand. Jeg flirtede igen med tanken om step-uddannelsen og besluttede mig, at det var tid til at gå efter drømmen... Men øj øj øj hvor er det farligt! Det er ikke blot ud af komfort zonen, men du satser alt. Du sælger virkelig dig selv når du går efter en drøm, men med risikoen for fiasko følger også risikioen for succes. Så jeg gjorde det og tilmeldte mig!