torsdag den 26. februar 2015

Klassisk chokoladekage - næsten da...

Chokolade, kakao og kage. Det er opskriften på lykke!
Der er ikke meget galt når man er en chokoladegris som mig. 

Jeg har kastet mig ud i at bage med sorte bønner. Måske er jeg lidt last mover i madblog verdenen, men nu er der en mega lækker opskrift. Jeg startede med at lave nogle cookies på sorte bønner, for nogle uger siden. De var fine, men ikke gode nok. Så i dag lavede jeg et andet forsøg gjorde det i en bønne brownie i stedet - den er en vinder!



Chokoladekage:
4-6 personer

50g grofthakkede hasselnødder
2 æg
1 dåse (240g) sorte bønner
1 tsk vanillepulver
100g sukrin (eller anden sødning)
1 tsk bagepulver
50g kakaopulver
50g mandelmel
60-70g mørk chokolade (jeg brugte 72%)

Kom bønnerne i en gryde og kog dem i 10 minutter. Imens kommes alle ingredienserne undtagen hasselnødder og chokolade i en skål. Når bønnerne er færdigkogte skylles de med koldt vand og kommes i skålen. Blend det sammen til en ensartet masse. Herefter hakkes hasselnødder og chokolade groft og vendes i dejen med en dejskraber. Kom dejen i en lille form og bag i en forvarmet ovn ved 200grader i ca. 30 minutter (alt efter tykkelse).
Tip: Skift hasselnødderne ud med valnødder eller undlad nødder. Lav evt en topping af kakao og avocado eller kakao og banan.

Kcal: 1500 (kulhydrat: 101g, Protein: 77g, Fedt: 87g)



Server den gerne med frisk frugt, skyr med vanillepulver
eller vanilleis.
Jeg lover dig at ingen vil kunne smage at det er en såkaldt
"sundhedskage" uden mel og sukker!

onsdag den 25. februar 2015

Så starter kampen om bikinikroppen - igen...

Så skal vi åbenbart på den igen! Alle nytårsforsætterne er ved at være ude af tankerne og nu gælder det bikinikroppen.

Det er ikke rigtig eksploderet endnu, men jeg mærker det ulme og når vi når til maj, går det amok. Det er så sikkert som amen i kirken! Sidste år var der den sædvanlige fokusering på at spise sundt, træne og få en flad mave inden sommeren. Der var dog også en anden tendens, som lagde vægt på at alle har en bikinikrop, du skal bare tage en bikini på - altså skal der være plads til alle slags kroppe i bikini.




Sidste år skrev jeg dette indlæg. Jeg klarede min bikini"problematik" ved at købe en badedragt. Det var helt igennem fantastisk, fordi jeg kunne bevæge mig frit og føle mig lækker. Jeg slap for at gå og gemme min "ikke-slank-nok-til-en-bikini-mave". Det var lykken!

I dag er jeg så, via Instagram, faldet over denne hjemmeside, hvor man kan købe både almindelige størrelser og plussize badetøj. Ikke nok med dét, er det badetøj, der klæder kvinder med former. En BIKINI der klæder kvinder med røv eller mave. Holy moly - that's big! Jeg overvejer meget kraftigt om min krop skal være en bikinikrop til sommer i denne fede bikini!

 


Husk at sundhed handler om andet end udseende.
Du skal røre dig og spise grøntsager hele året,
ikke kun op til dit bryllup og badeferien!

onsdag den 18. februar 2015

Proteinhavregrynskugler ala Veronica...

Oh sweet jesus!
De her kugler er lige så lækre som den originale slags.

Havregrynskuglerne er inspireret af min gamle efterskole veninde Veronica. Hun smed en opskrift på Instagram, som jeg har pillet lidt ved og passet ind i min egen smag.

Havregrynskuglerne er super som eftertræningssnack, da de indeholder en god portion protein fra hytteosten og nogle gode kulhydrater fra havregrynene.


Havregrynskugler:
25 stk

175g hytteost
10g kakao
0,75 dl sukrin
25g kokosolie
1 kaffeshot
1 tsk romessens
70g havregryn
kokos til at rulle i

Kom hytteost, havregryn, sukrin, kakao og rom essens i en skål. Kom herefter kokosolien i kaffeshottet og kom det i skålen. Bland det hele sammen med hænderne og rul 25 små kugler. Rul kuglerne i havregryn og kom dem på køl.
Advarsel: Det er svært at holde fingrene fra "dejen"...


Jeg elsker små snacks, som disse kugler.
Se flere slags lækre kugler i opskriftsindekset.

tirsdag den 17. februar 2015

International pandekage dag...

Måske er det gået din næse forbi - måske ikke. Men det er international pandekage dag i dag. Instagram flyder over af lækre pandekager.

 Her får I en virkelig lækker opskrift på en stak proteinpandekager. De her er de pandekager, som minder aller mest om de originale, som jeg nogensinde har lavet. De er maks lækre!


Vanille proteinpandekager:
ca. 8 stk

250g æggehvider
30g vanilleproteinpulver
50g havregryn
70g skyr
evt. lidt sødning
Smør til stegning

Blend det hele sammen og steg på en varm pande i smør.
Tip: Spis med peanutbutter og bær yoghurt, Chokolade, syltetøj eller is.


Bryder du dig ikke om denne opskrift,
så prøv disse proteinpandekager
eller disse bananpandekager.

Rigtig god international pandekagedag!



torsdag den 12. februar 2015

Togtur og tankemylder...



Sidder og misser med øjnene i solen. Afslappet. Nyder stilheden i kupeen.
Den eneste lyd er slikpapir. Jeg tænker for mig selv at jeg ikke har slik med. Det er nok min første togtur nogensinde uden at snacke løs. Uden at spise. At rejse er at spise. Åbenbart. Ligesom hygge også er det. Altså at spise. Og når noget skal fejres. Eller når noget gør ondt. Eller…

Hvorfor er det egentlig at man ikke bare kan spise for at spise? Altså selvfølgelig spiser jeg min morgenmad for at fylde benzin på kroppen, men det er fisme ikke mange måltider jeg indtager bare for at tanke min krop med energi. Gad vide hvor det ville ende hvis man kunne se maden som det det er – benzin!
Jeg ved det ikke. Det kommer alligevel aldrig til at ske. Slet ikke for mig. Det løb er kørt. Jeg er kastet rundt i den manege og sidder med ryggen mod muren og stirrer på madmonstret. Jeg nægter at blinke først! Det skal ikke få mig ned med nakken. Jeg styrer maden og ikke omvendt. Eller. Ja, det ville jeg ønske at jeg gjorde. Altså det gør jeg måske. Måske ikke. Ingen ved det – alle taler om det.

Næste station Horsens. Shit! hvor er solen egentlig irriterende. Lige i synet på mig. Ikke konstant, men sådan streposkop agtigt. Ligesom på et diskotek. Sol, træ, sol, træ. Hvad fanden er der egentlig galt med mig?! For 10 minutter siden sad jeg med fjæset mod solen og sugede det til mig. Glad og tilfreds. Lukkede øjne, smil og tankemylder. Nu er lyset lige pludselig træls. Lyset som jeg har gået og sukket efter hele vinteren. Nu er den her endelig og så kan jeg ikke værdsætte det mere en 5 minutter. Skøre tøs! Jeg øver mig dog. Det gør jeg. Jeg øver mig på taknemmeligheden. Jeg øver mig på at fokusere på det positive. Det er lidt svært synes jeg. Sådan at skulle tænke positivt hele tiden. Hvad fanden er der positivt ved at træde i en lort eller stille sig i den forkerte kø hvor kassen går ned og medarbejderen er ny i job? Det er sgu nok meget sundt og tage det hele som det kommer. Både med glæde og pessimisme. Jeg tager det hele med. Jeg har jo intet valg.

Det går sguda egentlig meget godt det her ”ud og se med DSB”. Snart rammer vi Fredericia. Bum karl! Det er sjovt som jeg, straks som jeg tænker det, tænker ”Fuck! Nu jinxede jeg det”. Andre der har det sådan? Altså er lidt overtroisk uden egentlig at være det? Jeg går helst ikke under en stige eller smadre spejle. Ikke fordi jeg tror på det. Baaaare liiige for en sikkerhedsskyld. Sikke noget ævl. Jeg ævler. 

Tror jeg lukker øjnene lidt mod solen igen og mærker varmen og glædet og håbet om foråret…..

tirsdag den 10. februar 2015

Dårlige undskyldninger – mangel på accept og selvindsigt…



En veninde og jeg står med vores vægtstænger foran spejlet og laver goodmornings. En øvelse der skule være god for især mås og lænd. Vi ”afmontere” os vores vægte og begynder at snakke imellem sættene, som vi altid gør. Det er hyggeligt. Jeg nyder selskabet. Vi snakker, som så oftest før, om sundhed, træning, Instagramprofiler og hvad det hele gør ved os. 

Vi snakker om hvad vi kan lide ved os selv og hvad vi knap så godt kan lide. Jeg leger som sædvanlig. ”stranden er den vej” og studerer mig selv i spejlet. Spænder numsen, slapper af i numsen og spænder igen. Vi bryder begge to sammen af grin. Jeg deler at jeg sgu er træt af den flade numse. Intet nyt under solen. Jeg synes do den er vokset lidt efter jeg er begyndt at fokusere på at squeeze. ”To centimeter, siger målebåndet” proklamere jeg stolt! Min makker siger at det kan hun nu faktisk godt se. Jeg bliver lidt stolt. Jeg Siger at jeg jo heller ikke ligefrem kan få en stor rund og fyldig lækker numse. Jeg har jo ingenting. Skin and bones! Der bliver stille lidt. ”altså, det tror jeg nu nok” bryder stilheden. Ja siger jeg? Så bliver der snakket om folk der kan have talje som en lygtepæl og flotte store spændstige squatnumser.
Jeg kunne krybe i et musehul. Er det en dårlig undskyldning jeg går og fortæller mig selv. At jeg ikke kan få en rund flot numse. Måske for at jeg kan hvile på laurbærene og ikke behøver at arbejde for det. Er det en undskyldning jeg kaster om mig, for at få medlidenhed? Burde jeg bare holde min kæft og arbejde for det? Eller acceptere at jeg ikke gider bruge timer i træningscentret med tunge dødløft og squats og dermed også acceptere min medfødte flade numse?!

Jeg ved en hel del om livsfortællinger, historier, narrativer – kald det hvad du vil. De fortællinger vi skaber og videregiver, som dermed skaber vores identitet og den virkelighed vi tuller rundt i. Men jeg har aldrig tænkt på de ”undskyldninger” vi skaber. Som en del af vores egenfortælling.
Jeg må gribe i egen barm og erkende at jeg ofte siger ”Jeg kæmper mod mine gener. Mit fedtdepot er på maven” eller ”jeg kan jo intet stille op med den flade numse. Måske blive agent, så jeg rigtig kan snige mig tæt op ad væggene uden numsen er i vejen”.
Er det måske i virkeligheden ikke også det der sker når vi ser en løber og tænker ”slap nu af med det løberi” eller når man laver unfollow på en instagramprofil hvor personen ikke spiser slik, men kører kylling og broccoli ind og man derfor synes de er småfanatiske. Altså undskyldningerne for at man ikke selv gør det.

Ikke at man partout skal bruge 4 timer i centret på at smadre sine baller eller skal leve af kaninføde, men måske acceptere de valg man gør sig. Stå ved dem. Og lade andre have deres valg i fred. Måske endda beundre dem. Eller være uforstående, men ikke skeptisk.
Jeg må acceptere at jeg ikke gider leve af kylling og lave dødløft, som gjaldt det liv eller død. Dermed også acceptere at min numse jo så selvsagt ikke vokser og bliver en reklamerøv. Stoppe med at bortforklare det og se realiteterne i øjnene….

Jeg er hende med den flade numse. Jeg er født sådan. Jeg sætter ikke alle sejl ind for at få den større. Jeg kan ikke tillade mig at brokke mig over det. Blot nyde min middelmådige udvikling på 2 centimeter, som kommer af min middelmådige træning et par gange om ugen.

Eller hvad?!

lørdag den 7. februar 2015

Et lille lørdagstip...

Jeg er en piger der sagtens kan spise sundt til hovedmåltiderne og jeg tror sjældent det er hovedmåltiderne der fører til overvægt (medmindre alle dine hovedmåltider selvfølgelig består af junk!). Når det så tilgengæld kommer til mellemmåltider og snaks er jeg desværre en kæmpe gris!

Jeg arbejder jo meget med at min mad-verden ikke skal være sort/hvid. Det betyder selvfølgelig ikke at alle mine mellemmåltider skal være slik og kage....eller...der har de sidste dage været en del (sunde) kager ;)

Men jeg må indrømme at jeg elsker at snacke og jeg elsker at kræse om mig selv og nyde lækkerier. Så her er dagens tip!


Jordbærgrød m. skyr!

Og hvad så? tænker du måske, men det er helt genialt! Jordbærgrøden er kalorielet (uden sukker) fra Skælskør frugtplantage og indeholder meget få kalorier. Spiser du det med skyr, som jeg har gjort her, holder du det stadig lavt i kalorier, får en sød snack/dessert og proteinen hjælper med at dit blodsukker ikke stikker af (pga frugtsukkeret i grøden).

Sådan en portion som ovenstående indeholder ca. 200 kalorier og selvom jeg ikke anser det som værende en snack sprængfyldt med god benzin for kroppen, kan jeg ikke benægte at det jo faktisk indeholder gode næringsstoffer OG så smager det bare så meget af barndom og sommerferie med farmor!

Grøden kan også bruges til grød og fx kage.
I eftermiddag fik jeg grøden med lidt skyr og en chokolade-proteinmuffin.

Ja! Der var liiidt for meget grød,
tilbage i pakken..haha..

torsdag den 5. februar 2015

Endnu en opskrift på chokoladekage - perfekt efter træning...

Chokoladegrisen (mig!) er endnu en gang på banen med en opskrift på chokomuffins. Denne gang i en god posttræningsudgave.

Der er kun 85kcal pr kage (uden toppig). Desuden er energifordelingen gunstig efter styrketræning, da den indeholder en god portion protein og kulhydrat. Og med en klat peanutbutter oven på, som topping, er den bare endnu bedre!


Eftertæningsmuffins:
10 stk

20g chokolade proteinpulver
40g havregryn
100g neutral skyr
20g alm kakaopulver
20g kokosfiber (kan nok udelades)
5 dadler
4 æg

Kom det hele i en skål og blend det til en ensartet mase. Kom det op i muffinsformene og bag i 15-20 minutter ved 200grader.
Topping: Jeg brugte "bare" peanutbutter og det var virkelig lækkert!




I dag havde jeg to af de her basser med, i en pose. 
Dem spiste jeg efter en god omgang styrketræning.
De er nemme og mætter godt...


tirsdag den 3. februar 2015

De oversete...

Jeg tror alle bloggere har nogle opskrifter som de faktisk rigtig godt kan lide, som er super lækre, men som ikke har fået så meget opsmærksomhed. De fortjener revival! En second chance...


Den her æblecrumble er super simpel og utrolig lækker! Den indeholder mel og sukker, så skal nok holdes til at være en weekend/gæstekage. Den er dog så enkel at selv den mest bagehandicappede, kan få succes og servere en lækker kage for sine gæster!

Er du vegetar og elsker du kødsovs? Eller er du måske bare økonomisk eller miljøbevidst, er denne kikærtegryde genial. Den smager virkelig godt og minder meget om kødsovs. Den indeholder sunde kulhydrater, vegetabilsk (fra planter) protein og er virkelig nem at lave. Du kan i virkeligheden bruge den som basisopskrift og bruge lige de grøntsager du har på lager. Så en god "stop madspil" ret.

 Bortset fra den bacontopping jeg har valgt til denne suppe, er den faktisk også vegetarisk. Linserne indeholder, ligesom kikærterne, gode vegetabilske kulhydrater og proteiner. Den her suppe er også sådan en ret, der bare ikke kan gå galt. Den er nem og smager også godt i dagene efter. Desuden indeholder den kokosmælk som tilføjer sundt fedt til kroppen og gør suppen lækker og cremet.

Den her tærte er et must try, hvis du spiser lowcarb eller bare glutenfrit. Bunden er lavet af nødder og kerner og så er den blevet fyldt med lækkert fyld. Du kan lave tærten med lige præcis det fyld du aller bedst kan lide. Jeg har toppet den med to forskellige slags osterester. Så endnu en god ret, til at skjule dine lidt halvslatne rester.

Virkelig virkelig lækker ret! Seriøst en af mine yndlingssalater! Den er sund og nærende og fuld af smag. Den er nem og enkel at lave og står som hovedret alene. Den er også rigtig god til madpakken.

De her muffins er rigtig gode, hvis du har nogle overmodne bananer liggende som skal bruges. De er gode til efter træning da de indeholder kulhydrater fra banan og havregryn og en god portion protein. De er nemme at smække sammen og kan holde sig nogle dage på køl og kan også fryses. Frys dem ned og tag dem op fra fryseren om morgenen, så de kan ligge og tø op i tasken i løbet af dagen. Så er de friske og optøede til efter træning.

Det var nogle af de opskrifter
som jeg selv synes rigtig godt om, 
men som ikke har fået så mange besøg.

Giv dem et forsøg, jeg ved I vil kunne lide dem :)