Ja, det kan man faktisk godt. Og er tanken nærmest ubærlig, har jeg et par brødalternativer her, her eller her ;)
Vores tapas indeholdt:
Gulerodsstave, agurkestave, pesto, haydari, hummus, tzatiki, brie, salami og hamburgerryg.
Hummus:
Kikærter
Olivenolie
Tahin (kan udelades)
Spidskommen
Chilipulver
Hvidløg
Citronsaft
Salt/Peber
Kikærterne sættes i blød i 24 timer og koges herefter en time. Har du dem på dåse springer du dette over. Herefter smides de i en minihakker med resten af ingredienserne og køres til en lind masse. Massen må meget gerne være lidt "våd", da en sætter sig og bliver tykkere.
Tzatiki:
Mælkeprodukt (jeg brugte Halv skyr og halv græsk yoghurt)
Agurk
Hvidløg
Agurken rives på et rivejern og blandes med resten af ingredienserne.
Haidary:
Feta
1 rød peberfrugt
4-6 cherry tomater
½ løg
Fjern kernene fra peberfrugten og læg det i et ovnfast fad. Skær det halve løg i fire dele og læg i fadet med peberfrugt. Tomaterne kommes også i fadet og det hele bages ved 200 grader til det begynder at få farve. 10-15 minutter ca, men hold øje. Fetaen og de bagte græntsager blendes til en creme.
Det blev til en utrolig lækker gang aftensmad!
Godt med grøntsager og sundt fedt.....
Dagens tip:
Når du har saft tilbage i citronen, fx når du laver hummus,
så press resten i noget vand.
Så har du en frisk og sund læskedrik på køl.
God tirsdag aften......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar