tirsdag den 15. april 2014

Mørbrad i flødesovs....

Comfort-food a rang!
Fløde kan redde enhver dårlig dag. Ikke at jeg havde en dårlig dag, da vi i går fik mørbrad i flødesovs med blomkålsris. Det var ren madforkælelse - især fordi det var min kone der stod i køkkenet og senere forkælede med lækker aftensmad.


Mørbrad i flødesovs:
Ca. 4 personer

1 mørbrad
ca. ½ l fløde
500g champignoner
1 stort løg
timian
salt/peber

Puds mørbraden af, så den er fri for sener. Herefter skæres den til bøffer, der bankes og krydres med salt og peber. Hak løg og skyl champignonerne godt og hak dem. Bøfferne svitses til de er brune og herefter svitses løgene med. Tilsæt champignoner og timian. Til sidst tilsættes fløde. Sovsen/fløden skal koge ind, så den bliver tykkere. Dette tager ca. 10 minutter (plus minus hehe).

Blomkålsrisene laver du ved at rive et blomkålshoved på et gammeldagsrivejern eller i den elskede foodprocessor. Herefter svitses blomålsrisene et par minutter på panden med salt og peber.

I går var vi desuden ude og gå en lille tur i aftensolen
for at samle ramsløg.
Så hvis tingene lykkes kommer der forhåbentlig,
nogle forskellige opskrifter med ramsløg i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar