Jeg kigger ofte tilbudsaviserne
Hel kylling er så nemt at tilberede og bliver altid lækkert. Desuden er der masser af kød på, så jeg piller altid skroget så der er til rester dagen efter eller til fryseren. Tænk sig at have en pose med det lækreste kyllingekød liggende i fryseren, lige til at hive op til en gang wok, omelet eller kylling i karry - you name it :)
Denne gang blev kyllingen tilberedt med hvidløgssmørost. Vi fik rodfrugter og bearnaisedip til.
Hvidløgskylling:
ca. 4 personer
1 kylling
½ bakke hvidløgsost (selv brugte jeg den fra lidl)
Pak kyllingen ud. Fjern eventuelle indvolde og gumpen (den lille stump ved numsen/hullet). Grib din hvidløgsost og smør kyllingen ind. Der skal ikke spares på osten, så smør gerne et godt lag på. Herefter sættes kyllingen ind i en forvarmet ovn på 200grader varmluft. Den skal ca. have 35-40 minutter.
Rodfrugterne skrælles og skæres i mundrette stykker. Herefter krydres de med olie, salt, peber og timian (eller andet efter smag). De smides ind i ovnen sammen med kyllingen. Hvis du er striks lchf´er kan du skifte rudfrugterne ud med græskar fritter. Skræl græskaret, Skær det ud og smid i ovnen ligesom rodfrugterne.
Billigt, nemt og lækkert!
Er der en billig, nem og lækker ret du er glad for,
så skriv gerne en kommentar så jeg kan udvide min
horisont lidt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar