onsdag den 9. oktober 2013

Uden morgenmad og drikke, duer helten ikke...(vol 2)

Morgenmad er for mig essentielt for at få det nødvendige overskud i mit arbejde som pædagog, men også for at få oparbejdet en god bund og et stabilt blodsukker fra dagens start.
Jeg har, som et af mine allerførste indlæg skrevet om hvorfor jeg ikke synes at man kan få en god start på dagen uden morgenmad og her følger så endnu et blogindlæg med lidt morgenmadsinspiration og opskrift på min sidste nye morgenmadsdille - Grød m. bær og skyr.


Grød m. bær og skyr:

½ dl havregryn
½ dl hørfrø
1 dl mælk (+ evt. lidt vand hvis den er for tyk)
1 æg
Frosne blårbær
Skyr

Hæld havregryn, hørfrø og mælk i en gryde. Lad det hvile i 15 minutter. Hæld herefter bærerne i og giv grøden et opkog så den koges sammen til en grød. slå herefter et æg ud i og lad koge i ca 1 minut under omrøring. Tag grøden af og anret med skyr på toppen.
Tip: Jeg havde cheasy vanilie på lager så det hældte jeg også på. brug evt. vaniliepulver i stedet. kan også toppes med hakkede nødder.


Og så lige lidt morgenmads inspireringsbilleder!

Omelet m. squash og ketchup. Dertil en halv banan og en håndfuld mandler.






Skyr/Græsk yoghurt m. banan og hakkede mandler.















 Græsk Yoghurt m. kanel, rosiner og mandler.
Weekendmorgenmad:
Proteinpandekager m. peanutbutter og bær blendet m. græsk yoghurt.
 En smoothie m. kakaopulver på toppen.
Omelet m spinat og ketchup. Dertil agurkestave og blommer.
 Squash madder med friskost og kyllingepålæg.
Knækbrød med friskost, kylling og agurk. Dertil pærer.
 Skyr/græsk yoghurt m blommer og nødder.
Omelet m. flødehavarti og ketchup. Dertil peberfrugt.
Agurkebund med kødpålæg og en fedtbombe.

















Hvad er jeres yndlingsmorgenmad?
Og hvad er jeres morgenmadsdille for tiden?

2 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud :D Nu blev jeg sulten....
    For det meste spiser jeg bare en skål havregryn med mælk, lidt sukker/rosiner.

    Da jeg var på LCHF var det æg i alle mulige former med noget kødpålæg og/eller avocado.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ann,

      Jeg er glad for at du synes det ser appetitligt ud :)
      Du skulle tage og prøve grøden. Den tager 2 sek, fordi de 15 minutter den skal stå og trække kan du jo gå i bad eller andet. og opkoget tager højest 2 minutter.

      Jeg kommer en ny grød på bloggen nu, som er lidt mere LCHF venlig :)

      hvorfor spiser du ikke LCHF mere?

      Slet