mandag den 14. juli 2014

summerbootcamp...

Så er de 6 uger med summerbootcamp forløbet slut - eller det er faktisk ved at være en måned siden. 
Ideen var egentlig at komme med indlæg undervejs i forløbet, men det fløj seriøst af sted! Nu har jeg så fået det lidt på afstand og vil derfor rigtig gerne fortælle jer om forløbet og mine erfaringer med at skulle følge en kostplan og træne med en personlig træner.



Hvad var summerbootcamp egentlig
Den sumerbootcamp jeg deltog i var et forløb på 6 uger igennem seierfitness (aarhus), hvor vi fik kostplan udarbejdet af Karen Emilie skou og Susan schwazrock og 6 timers personlig træning med Katrina sommer. Desuden var der en gang om ugen en fællestræning, som Emilie og Susan også stod for. Under sommerbotcampen havde vi adgang til seierfitness på lige fod med de andre medlemmer (fitness, hold og svømning).

Livet på en kostplan
Inden bootcampens forløb fik vi en mail fra Emilie og Susan. Mailen indeholdt spørgsmål som skulle afdække vores nuværende spisevaner. Hold nu k... jeg synes det var svært at udfylde. Jeg fik øjnene op for at jeg faktik spiser meget varieret og det er skisme svært at få ind i et skema. Jeg spiser ikke bare leverpostejs klapsammen madder til frokost hver dag. Jeg spiser aftensmadsrester og forskellige salater. Skriv lige dine madvaner ned og skær dem over én kam - not possible! Jeg prøvede og fik forklaret dem i mailen at jeg spiser en hel del og at jeg ikke så gerne spiser de gængse kulhydratkilder.
Lige netop at jeg ikke spiser efter de 10 kostråd, men mindre kulhydrat og mere fedt, tror jeg at pigerne havde svært ved at arbejde med. Min kostplan tog noget længere tid at udarbejde og jeg synes ind i mellem der kom nogle lidt fordømmende kommentar om mit fedtindtag. Jeg er vant til det, så jeg tog det ikke ilde op. Det berørte mig dog så meget at jeg i slutningen af forløbet endte med at tælle kalorier via lifesum appen. Ikke en god ide for mig. Der skred det hele og jeg blev "besat" af hvad jeg indtog og hvor meget jeg rørte mig. Intet var for sjov mere og jeg var konstant sur og ked af det over hvor meget jeg spiste og at jeg (ifølge mig selv) ikke trænede nok. Heldigvis blev det for meget for mig (og mine omgivelser) efter nogle uger, jeg brød sammen og min kone fik nok. Jeg lovede hende, og mig selv, at jeg ville prøve at ændre syn på sundhed og dermed også mine tanker herom. Sundhed skulle være holistisk og handle om at være sund både i krop og sjæl. Jeg skal spise grundlæggende sundt, røre mig og gøre ting der gør mig glad. Sundhed skal ikke være en sur pligt!
Så sammenfattende kan man sige at, det at leve efter kostplan slet ikke virker for mig. Tværtimod! Jeg føler mig fanget, uinspireret, forkert og suget for energi. Jeg ved det virker for rigtig mange, men ikke for mig og Susan og Emilie er nogle fantastiske piger og helt sikkert kompetente, hvis man spiser "uden restrektioner". Jeg vil til enhver tid anbefale et samarbejde med dem, hvis man ønsker en kostplan.

Her ser i to billeder af min kostplan...


Personlig træning
Den personlige træning, var faktisk hovedformålet med at jeg tilmeldte mig bootcampen. Ja, jeg havde lyst til at få en kostplan så jeg kunne se om mine spisevaner var helt hen i vejret, men den personlige træning var det primære for mig. Det var her jeg skulle have noget for pengene og det må man sige jeg fik!
Katrina har den overbevisning at kvinder der hviler i sig selv, er smukkest. Hun tror på at kvinder der træner, sagtens kan bevare deres feminisme og ikke mindst have en god selvtillid og udstråling. Det mærkede jeg også straks. Det handlede ikke om at følge et styrketræniigsprogram til punkt og prikke. Vi fik udleveret et fullbody program som vi skulle kører selv, men på hendes timer føltes det som leg. Nu lyder det legende let. Det var det bestmt ikke. Jeg blev virklig udfordret og følte da også flere gange at nu var det slut...jeg kunne ikke mere. Katrina formåede dog altid at holde mig i gang og holde mig presset, men på en legende måde. Vi kom igennem dropset, TRX, udendørstrænig og tung styrketræning. Jeg følte mig BOMstærk sammen med Katrina! Hver gang jeg gik der fra var det med udmattelse i kroppen, et smil på læben og en god portion selvtillid.
Det er det som hun kan og det er det som jeg har brug for. Jeg har brug for at få af vide st jeg gør det godt. Jeg har brug for at få at få af vide og blive tvunget til at vise at jeg har mere potentiale end jeg tror.
Jeg har fået troen på at det jeg gør er godt. Rigtig skide godt faktisk. At jeg skal være stolt af det jeg har opnået og at jeg er god til det jeg gør. Derfor er jeg nu begyndt at lave mine egne styrkeprogrammer, men med fokus på at det ikke kun er den fysiske sundhed der skal boostes, men også den psykiske og legende side der gør en glad i låget.


Overordnet var de 2200kr det hel værd!
Jeg er kommet ud på den anden side med en tro på mig selv.
Jeg føler mig stærkere end nogensinde, både fysisk og psykisk.
Igennem fællestræningerne og den personlige træning,
blev jeg inspireret til nye måder at træne på og
der opstod et fællessksb imellem os deltagere.

Jeg har fremadrettet meldt mig ind i seierfitness, fordi der er super
rart at styrketræne. Der er få mennesker og en godt stemning,

Desuden vil jeg i august igen starte op med personlig træning
hos Katrina. Hvor vidt det bliver hver uge eller hver anden,
har jeg endnu ikke besluttet. 
Jeg ved dog at jeg ikke er færdig med hende.

Fremtidens mål er ikke en større numse eller flottere arme,
men derimod en god balance i livet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar