torsdag den 31. juli 2014

Asiatisk wok....

Måske har I godt bemærket at jeg ikke kan fordrage at smide mad ud og gerne bruger rub og stub i køleskabet.
Her er en rigtig god "tøm køleskabet" ret, som også lever op til #stopspildafmad14 som Caroline Thorsfeldt og Nadja har lavet som en opmærksomhed på at stoppe madspild . Selv har jeg skrevet lidt om madspild i dette indlæg.



Asiatisk wok:

Oystersauce
Soya
Citronolie
Salt/peber
1½ tsk rød karrypasta
1-2 tsk tahin
Minimum 3 slags grøntsager (jeg brugte squash, grøn peber, gulerod, spidskål, løg og broccolistilk)
Kød (jeg brugte rejer)

Grøntsagerne skæres ud så de er klar inden du begynder på woken. Herefter svitses rejer og løg i den varme citronolie. Kom karrypastaen i. Herefter kommes de groveste grøntsager i og svitses med. Oystersauce, soya og tahin kommes også i og røres ud i grøntsagerne. Herefter kommes resten af grøntsagerne i og der smages til med salt og peber.
Tip: Top med nødder. Jeg brugte en rest saltmandler.

Hvad er jeres bedste tøm køleskabet 
og stop madspilds ret? 

onsdag den 30. juli 2014

Banan-yoghurt ispinde...

Sommervarmen lader til ingen ende at ville tage. Det er fantastisk, men det kræver jo en del is at hænge i ;) 
Min krop har allerede vist mig at jeg ikke kan fortsætte med at indtage alt den lækre is, men så må vi jo bare lave is selv af dejlige og naturlige råvarer ;)



Banan-yoghurt ispinde:
4 stk

2 modne bananer
1½ dl græsk yoghurt
½ tsk vanillepulver
ispinde

topping

1 spsk kakaopulver
1 spsk frysetørret jordbær
1 spsk hakkede nougatnødder
1 spsk kokosmel

Skræl banenerne og skær del dem i halve. Stik ispinde i den flade ende. Læg herefter isene i fryseren på bagepapir. Når isene er frosne (2-3 timer efter) tages de ud. Bland græsk yoghurt med vanillepulver og pensel bananerne med det. Herefter drysses de forskellige toppings på.
Tip: Andre toppings er også lækre fx. appelsinsaft, lakridspulver, smeltet chokolade osv.


De smager virkelig lækkert og nemmer at lave.
Og så hjælper de også i kampen mod madspild ;)

 

tirsdag den 29. juli 2014

Bananpandekager...

Jeg elsker pandekager og jeg spiser det rigtig tit når jeg skal forkæle mig selv. Det er mest i weekenderne jeg spiser det til morgenmad eller som mellemmåltid, men ikke desto mindre elsker jeg det virkelig.

Da jeg den anden dag ville lave pandekager til morgenmad herhjemme havde vi ikke hytteost, som jeg plejer at bruge til de her pandekager. Til gengæld havde vi æg og to overmodne bananer og så måtte der jo improviseres. Det kom der nogle temmelig lækre pandekager ud af....




Bananpandekager:
(ca. 7-8 stk)

2 æg
2 overmodnebananer
1 spsk chiafrø
1-1½ spsk fiberhusk/loppefrøskaller
2 spsk vanilleproteinpulver

Jeg moste bananerne og kom herefter æggene i og rørte det godt sammen. Herefter kom jeg resten i og rørte det godt sammen og blndede herefter med en stavblender. Du kan også komme det i en foodprocessor eller bare kværne chiafrøene i en kaffemølle inden du blander ingredienserne.
Lad dejen stå og trække ca. 5 minutter og lav herefter små tykke pandekager. De skal bages ved middel varme og have god tid inden de vendes.
Tip: Server med peanutbutter og frugt, syltetøj, is eller skyr.

 De kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage
 eller i fryseren med mellemlægspapir imellem,
så lav gerne en stor portion.

Bon apetit...

lørdag den 26. juli 2014

Tanker om bikinikrop og sundhed...

Nøj, hvor har der været meget fokus på at blive bikiniklar, få bikinikrop og træne og spise til sommerkrop de sidste par måneder!


Lige fra januar og hele foråret og sågar hen over sommeren er medierne, det være sig både de sociale medier, tv og blade, fyldt med "opskrifter" på hvordan du bliver bikinikar eller får sommerkrop.
Det er fantastisk med fokus på sundhed, men alt fanatisme er skadeligt! Slap nu af.....Det er sommer hvert fucking år!

Helt ærligt tror jeg at mange af dem der ønsker at følge de her koncepter, er dem der har det svært med deres krop uanset deres vægt eller udseende. Ja, jeg kender godt det med at sommeren nærmer sig og jeg synes det er skide træls at jeg stadig ikke har en flad mave, men det har jeg altså heller ikke resten af året - og der er det sguda også skide træls.



For tiden florerer der et hav af denne slags billeder på de sociale medier. De referer selvfølgelig til at du ikke skal lade dig diktere af hvordan en bikinikrop ser ud, for at kunne bærer en bikini. I get it. Jeg synes også det er en god ide at få fokus på sundere og mere realistiske kropsidealer, men helt ærligt indrøm nu bare at du også kigger en ekstra gang hvis nogle er tykke og bærer bikini. Og med de historier, der desværre florerer for tiden, med folk der bliver overfaldet verbalt fordi andre synes de er for tykke til at bære bikini, tror jeg vi i stedet vi skal fokusere holistisk på sundhed. Sundhed er ikke blot hvordan du ser ud, men i høj grad også hvordan du føler dig, hvordan du har det psykisk, hvad du tænker om dig selv, hvordan du betragter livet og en hel masse andet. Det jeg vil frem til er, at jeg ikke tror problemet kun ligger i bikinisæsonen, men hele året. Vi skal kæmpe for mere differentierede kropsidealer og for at få generel sundhed på tapetet frem for kortvarige sundhedstendenser og quickfixes.

Drop bikinikroppen -
stræb hellere efter sundhed i alle aspekter af dit liv!
 
Eller gør som jeg - køb en badedragt.
Det er den bedste beslutning jeg har taget i forhold til min "bikinikrop".
Jeg er æbleformet og ved at mit mest uattraktive punkt er min mave,
badedragten dækker den og jeg føler mig toplækker...


fredag den 25. juli 2014

Endnu en lækker og let salat....

Man kan jo virkelig ikke få for meget inspiration til tilbehør. Her om sommeren spiser jeg i hvert fald stort set kun en eller anden salat, eller grønt, med noget kød til. Let, sundt og lækkert. 

Denne salat er en rigtig sommersalat med bær. Vi fik karry-mangokylling til.

 
Sommersalat m. blåbær:

Frisk spinat
1/4 Blomkålshoved
Rød åeberfrugt
½ bk. Blåbær
2 spsk Olie (jeg valgte en med citron i)

Vask spinaten grundigt og kom i en skål eller et fad. Herefter plukkes små buketter af blomkålen. Disse skylles og kommes oven på spinaten. Skær en rød peberfrugt i tern og kom oven i salaten. Skyl Blåbærene og kom i salaten. Til sidst hældes olien over.
Tip: Brug de bær som du bedst kan lide, så længe de er søde.


Så er sommervejret har været fantastisk
- nyder i det?

torsdag den 24. juli 2014

Ich bin ein Berliner.....

Der har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, da jeg har været på ferie i Berlin.
Berlin er en fantastisk by, for en som mig der elsker subkulturer, afslappet atmosfære, masser af spisesteder og venlige mennesker.



Egentlig var min plan inden afrejse, at jeg skulle tage til Berlin og spise sundt. Tage billeder af maden og restauranter. Fortælle jer om hvor og hvordan man finder god sund mad og lave anmeldelser af de forskellige spisesteder.

- Det droppede jeg hurtigt!
Jeg tog simpelthen "fri" fra alt sundhedsræs og holdte ferie hvor jeg tillod mig selv de ting jeg havde lyst til (mere eller mindre). Og jeg kan fortælle jer at det blev indtaget en hel del chokolade og is (Is var nødvendigt i over 30graders varme og ingen vind what so ever!).


Det er selvfølgelig en individuel beslutning, hvorvidt man vil holde fast i sine sundevaner og "regler" på sin ferie eller om man vil give frit løb som jeg gjorde, men jeg synes det er vigtigt at huske på at det IKKE er den uge du er på ferie der gør forskellen. Ja, jeg har taget 2 kg på og ja, jeg er sikkert faldet en del tilbage i min træning, men jeg er træner ikke til noget. Jeg træner fordi jeg ved det er sundt for min krop og for netop at kunne spise alle de lækre sager jeg elsker så meget. Jeg er foodlover og det er takket være min træning, jeg kan "tillade" mig at være det....
 Selvfølgelig har jeg inderst inde også et ønske om at få bugt med mavefedtet, men det betyder på ingen måde lige så meget som ro i sjælen og glæde i hverdagen! Og jeg havde en fantastisk ferie (næsten) helt fri for tanker om sundhed og motion. Og ved i hvad - mit selvværd var i top!



Så "sådan holder du dig sund og fit på ferien"-indlægget får du ikke hos mig, men tvætrimod en glad og utrolig afslappet pige der har haft en fantastisk ferie!

 

Jeg er ikke inde i en kampagne for anti-sundheds-ferier,
men hvis du ligesom mig godt kan være lidt for hård ved dig selv
er det måske en meget god ide at lade ferie være ferie og holde fri fra ALT..

ps. Berlin er fantastisk som feriedestination, hvis du ønsker sundhed på ferien.
Det bugner med green salad, veggies, smoothies, frozen yoghurt, udlejningscykler og meget mere...

tirsdag den 15. juli 2014

Nøddebrud

Jeg har i noget tid gået med tanken om at lave en eller anden form for nøddebrud m. chokolade.
Jeg ved ikke om i kender de der rugbrødshapsere fra lagkagehuset? Men det var noget i den dur jeg havde forestillet mig. Dem jeg fik lavet minder slet ikke om rugbrødshapserne, så det arbejder jeg lige videre med, men de blev utrolig gode!
De er lavet med inspiration fra de klassiske paleo nøddebrød. Jeg lavede dem i to versioner; en med rosiner og en med mørk chokolade.


Nøddebrud:
(ca. 12-14 stk)

100g Mandler
100g Hørfrø
30g Chiafrø
70g Hasselnødder
140g Solsikkekerner
85g Græskarkener
1 tsk Salt
1 dl Vand
5 Æg
1,5 dl Rosiner
50g 85% Chokolade

Hak mandler og hasselnødder groft. Kom alle nødder og kerner i en skål. Kom salt og vand i skålen og rør godt. Herefter røres æggene i. Dejen dele i to skåle. Hak chokoladen groft og kom i den ene portion. Kom rosinerne i den anden portion.
Klat dejen ud på en bageplade med bagepapir på eller kom det i muffinsforme. Bages i ca. 30 min ved 160grader.
Tip: Brug evt andre tørreder frugter som abrikoser eller tranebær.


Jeg har spist dem som snack, efter træning 
og som morgenmad....

mandag den 14. juli 2014

summerbootcamp...

Så er de 6 uger med summerbootcamp forløbet slut - eller det er faktisk ved at være en måned siden. 
Ideen var egentlig at komme med indlæg undervejs i forløbet, men det fløj seriøst af sted! Nu har jeg så fået det lidt på afstand og vil derfor rigtig gerne fortælle jer om forløbet og mine erfaringer med at skulle følge en kostplan og træne med en personlig træner.



Hvad var summerbootcamp egentlig
Den sumerbootcamp jeg deltog i var et forløb på 6 uger igennem seierfitness (aarhus), hvor vi fik kostplan udarbejdet af Karen Emilie skou og Susan schwazrock og 6 timers personlig træning med Katrina sommer. Desuden var der en gang om ugen en fællestræning, som Emilie og Susan også stod for. Under sommerbotcampen havde vi adgang til seierfitness på lige fod med de andre medlemmer (fitness, hold og svømning).

Livet på en kostplan
Inden bootcampens forløb fik vi en mail fra Emilie og Susan. Mailen indeholdt spørgsmål som skulle afdække vores nuværende spisevaner. Hold nu k... jeg synes det var svært at udfylde. Jeg fik øjnene op for at jeg faktik spiser meget varieret og det er skisme svært at få ind i et skema. Jeg spiser ikke bare leverpostejs klapsammen madder til frokost hver dag. Jeg spiser aftensmadsrester og forskellige salater. Skriv lige dine madvaner ned og skær dem over én kam - not possible! Jeg prøvede og fik forklaret dem i mailen at jeg spiser en hel del og at jeg ikke så gerne spiser de gængse kulhydratkilder.
Lige netop at jeg ikke spiser efter de 10 kostråd, men mindre kulhydrat og mere fedt, tror jeg at pigerne havde svært ved at arbejde med. Min kostplan tog noget længere tid at udarbejde og jeg synes ind i mellem der kom nogle lidt fordømmende kommentar om mit fedtindtag. Jeg er vant til det, så jeg tog det ikke ilde op. Det berørte mig dog så meget at jeg i slutningen af forløbet endte med at tælle kalorier via lifesum appen. Ikke en god ide for mig. Der skred det hele og jeg blev "besat" af hvad jeg indtog og hvor meget jeg rørte mig. Intet var for sjov mere og jeg var konstant sur og ked af det over hvor meget jeg spiste og at jeg (ifølge mig selv) ikke trænede nok. Heldigvis blev det for meget for mig (og mine omgivelser) efter nogle uger, jeg brød sammen og min kone fik nok. Jeg lovede hende, og mig selv, at jeg ville prøve at ændre syn på sundhed og dermed også mine tanker herom. Sundhed skulle være holistisk og handle om at være sund både i krop og sjæl. Jeg skal spise grundlæggende sundt, røre mig og gøre ting der gør mig glad. Sundhed skal ikke være en sur pligt!
Så sammenfattende kan man sige at, det at leve efter kostplan slet ikke virker for mig. Tværtimod! Jeg føler mig fanget, uinspireret, forkert og suget for energi. Jeg ved det virker for rigtig mange, men ikke for mig og Susan og Emilie er nogle fantastiske piger og helt sikkert kompetente, hvis man spiser "uden restrektioner". Jeg vil til enhver tid anbefale et samarbejde med dem, hvis man ønsker en kostplan.

Her ser i to billeder af min kostplan...


Personlig træning
Den personlige træning, var faktisk hovedformålet med at jeg tilmeldte mig bootcampen. Ja, jeg havde lyst til at få en kostplan så jeg kunne se om mine spisevaner var helt hen i vejret, men den personlige træning var det primære for mig. Det var her jeg skulle have noget for pengene og det må man sige jeg fik!
Katrina har den overbevisning at kvinder der hviler i sig selv, er smukkest. Hun tror på at kvinder der træner, sagtens kan bevare deres feminisme og ikke mindst have en god selvtillid og udstråling. Det mærkede jeg også straks. Det handlede ikke om at følge et styrketræniigsprogram til punkt og prikke. Vi fik udleveret et fullbody program som vi skulle kører selv, men på hendes timer føltes det som leg. Nu lyder det legende let. Det var det bestmt ikke. Jeg blev virklig udfordret og følte da også flere gange at nu var det slut...jeg kunne ikke mere. Katrina formåede dog altid at holde mig i gang og holde mig presset, men på en legende måde. Vi kom igennem dropset, TRX, udendørstrænig og tung styrketræning. Jeg følte mig BOMstærk sammen med Katrina! Hver gang jeg gik der fra var det med udmattelse i kroppen, et smil på læben og en god portion selvtillid.
Det er det som hun kan og det er det som jeg har brug for. Jeg har brug for at få af vide st jeg gør det godt. Jeg har brug for at få at få af vide og blive tvunget til at vise at jeg har mere potentiale end jeg tror.
Jeg har fået troen på at det jeg gør er godt. Rigtig skide godt faktisk. At jeg skal være stolt af det jeg har opnået og at jeg er god til det jeg gør. Derfor er jeg nu begyndt at lave mine egne styrkeprogrammer, men med fokus på at det ikke kun er den fysiske sundhed der skal boostes, men også den psykiske og legende side der gør en glad i låget.


Overordnet var de 2200kr det hel værd!
Jeg er kommet ud på den anden side med en tro på mig selv.
Jeg føler mig stærkere end nogensinde, både fysisk og psykisk.
Igennem fællestræningerne og den personlige træning,
blev jeg inspireret til nye måder at træne på og
der opstod et fællessksb imellem os deltagere.

Jeg har fremadrettet meldt mig ind i seierfitness, fordi der er super
rart at styrketræne. Der er få mennesker og en godt stemning,

Desuden vil jeg i august igen starte op med personlig træning
hos Katrina. Hvor vidt det bliver hver uge eller hver anden,
har jeg endnu ikke besluttet. 
Jeg ved dog at jeg ikke er færdig med hende.

Fremtidens mål er ikke en større numse eller flottere arme,
men derimod en god balance i livet.


lørdag den 12. juli 2014

Sommersalat m. pærer og parmesan....

I kender det sikkert godt, at man ikke har lyst til varm mad i hedebølgen?
I hvert fald har jeg mest lyst til kold mad eller i hvert fald kød og grønt. Denne lækre sommersalat fik vi til and og den indeholer både sødme, salt og surt så den vil gå til det meste grillkød.


Sommersalat m. pærer og parmesan:

Salat blanding
Gul peberfrugt
Revet gulerod
Citronolie
Pærer
Parmesan

Bland alle ingrdienserne, undtagen parmesan, med citronolie. Lige inden servering rives der parmesan på toppen - spar endelig ikke på det. Så er der serveret...


Hvilket tilbehør, spiser i oftest her om
sommeren?

Jordbær-skyr dessert....

Jeg elsker morgenmad - nej vent... jeg elsker ALT mad. Denne morgenmad var dog så dessertagtig, at jeg kom i himlen.
Det bedste af det hele er at den er sund, nærende, energirig og lavet på gode ingredienser!


Opskriften er simpel:

Jordbærgrød (friske jordbær kogt og derefter stavblendet)
Skyr  (eller andet mælkeprodukt)
Musli (jeg har granolakakaomusli og bananmusli  på bloggen)

Kom skyr i bunden, derefter jordbærgrød og skyr igen. Top med musli, hakkede nødder eller hakket chokolade.


Det er virkelig smagen af sommer hos farmor og farfar...

torsdag den 10. juli 2014

Ristede spicy kikærter...

Er du ligesom mig svært glad for at snacke, så er disse kikærter sagen!
Kikærter er en rigtig god protein- og kulhydratkilde. Desuden er de rige på fibre og vitaminer. Kikæarterne er mere miljøvenlige og billigere end kød, hvilket jo også gør dem til en win-win.


Ristede kikærter:

Kikærter
Chili
paprika
salt
olie

Kikærterne ligges i blød natten over eller købes i lage på dåse. Herefter hældes vandet fra og de koges i 10-15 minutter. Bland kikærterne med ovenstående ingredienser og fordel dem på en bageplade. Rist dem i ovnen ved 200grader i ca. 25 minutter.
Tip: De ristede kikærter kan krydres med dine yndlingskrydderier. Bare prøv dig frem.


Jeg har brugt mine kikærter som både snack, 
men især også som proteinkilde til mine måltider. 
Her i en salat m. lidt laks og æg også.


Spiser i kikærter? 
Hvordan tilbereder i dem og hvad bruger i dem til?

mandag den 7. juli 2014

Falafel....

Kødfri mandag - lyder det som noget for dig?
Det er et koncept vanløse blues, en af mine yndlingsbloggere/instagram profiler, har fast på programmet.

Jeg er ikke selv særlig god til at finde alternative proteinkilder, til mine hovedmåltider. Eller... altså til morgenmad bruger jeg skyr, mandler, chiafrø og peanutbutter, men så rækker fantasien heller ikke ret meget længere. Selvfølgelig er jeg bekendt med mange af de vegetabilske proteinkilder så som bønner, linser, kikærter og æg. Jeg har fx en. linsesuppe og hummus på bloggen.
Ikke desto mindre fik vanløse blues, via instagram, inspireret mig til at lave falafler. De blev intet mindre end fantastiske!


Falafler:
(ca. 15 stk)

250 g kikæter
1 bundt persille
1 løg
5 fed hvidløg
1 chili (uden kerner)
en smule citronsaft
2 tsk spidskommen
3 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 spsk loppefrøskaller

Kikærterne sættes i blød natten over eller om morgenen. Herefter smides de i en foodprocessor med resten af ingredienserne. Når det hele er kørt til en grovkornet masse formes små kugler og ligges på en bageplade. pensel herefter falaflerne med olie eller brug en oliespray hvis du har dette. Falaflerne bages ved 200grader i ca 25 minutter.

Det kan være en rigtig god idé at spare på kødet.
De alternative proteinkilder er ofte billigere,
bedre for miljøet og for mange mennesker lettere at fordøje.
Anyways, om du er miljøaktivist, vegetar eller
bare fløjtende ligeglad med det hele er de virkelig værd at lave.

God fornøjelse med madlavningen...

søndag den 6. juli 2014

Endnu en banan-chokoladekage....

Jeg har på fornemmelsen at denne hobby som madblogger, er en anelse "farlig" i forhold til min vægt. 
Ej, egentlig har jeg slet ikke taget på det seneste år, tværtimod. Jeg falder dog ofte for fristelserne i blogland, og denne kage er ingen undtagelse! Jeg så kagen hos Tine på fitinspiration og fik en ustyrlig lyst til at prøve den. Checkede ingredienslisten og blev lykkelig da det viste sig at jeg havde det hele. Jeg fik selvfølgelig ændret lidt i opskriften undervejs, men vidst ikke så meget som jeg plejer ;)

Kagen er svampet og lækker, men stadig med knæk på grund af den smeltede chokolade på toppen..Mmm!


Banan-chokoladekage:
(8 stykker)

Kage:
3 æg
1½ scoop chokolade proteinpulver (kan muligvis udelades, hvis du bruger lidt ekstra kakaopulver)
1 spsk kakao
2 modne bananer (jo mere modne jo bedre!)
2 spsk kokosolie
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillepulver
50g grofthakkede nødder (jeg brugte mandler og hasselnødder)

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Blend resten i en minihakker eller foodprocessor. Pisk det hele sammen til en lind og cremet dej. Hæld kagen op i en springform og bag den ved 180grader i 15 minutter.

Topping:
75g mørk chokolade (jeg brugte 85%)
kokosmel
frysetørrede bær

Smelt 2/3 af chokoladen i et vandbad. Tag chokoladen af varmen når det er smeltet og rør resten af chokoladen i. Fordel den smeltede chokolade på den afkølede kage og drys med kokosmel og frystørrede bær. Stil kagen i køleskabet til chokoladen er stivnet helt.

Tip: Server evt. med lidt flødeskum eller skyr rørt m. vanille og lidt frugt.


Kagen indeholder ca. 225kcal pr. stk, og er 
smækfyldt med lækre og sunde ingredienser.
Den har fået kommentaren "det er den bedste
du har lavet!"

lørdag den 5. juli 2014

Spinatwraps m. 2 slags fyld...

Det er vidst almen kendt at man ofte spiser noget andet mad i sommerhalvåret, end om vinteren.
Dagens indlæg indeholder en opskrift på en rigtig let, lækker og dog meget mættende og sund ret.


Spinatwraps:
(4 personer)

4 æg
½ pose frossen spinat (frisk kan også sagtens bruges)
200g hytteost
2 spsk fiberhusk
2 spsk chiafrø (kan udelades)

Det hele blendes til en dej. Lad den trække i 5 minutter. Dejen laves til små pandekager.

Dildcreme og laksefyld:

Frisk dild
friskost eller græsk yoghurt
salt/peber
Røget laks

Det hele, undtagen laksen røres sammen. Dildcremen smøres ud på pandekagen og herefter lægges der laks i. Rul pandekagen og skær den over på midten.
Tip: Brug en skarp brødkniv/takket kniv.

Avocado og skinkefyld:

100g skinkestrimler (eller kylling eller kalkun)
2 små avocadoer
salt/peber
evt. hvidløg

Mos avocadoerne med salt og peber (og evt. hvidløg). Smør avocadocremen ud på pandekagen. Drys herefter med skinkestrimlerne. Rul pandekagen sammen til en wrap og skær den over på midten.



Som i kan se, blev der en stor portion.
Vi spiste en skål salat til. 


Den lækre sommermad blev indtaget på altanen...

fredag den 4. juli 2014

Frugtsalat m. råcreme, kakaocreme, hakkede nødder og hakket chokolade...

Mmmm... min mund løber i vand bare ved tanken om den lækre dessert jeg diskede op med for svigerfamilien i sidste uge!

Jeg ønskede at lave en dessert af ingredieser vi havde og som ikke var fyldt med sukker. Desuden skulle der tages hensyn til at alle gerne skulle kunne lide det og derfor valgte jeg at lave frugtsalat med "topping buffet".


Frugtsalat:

Vandmelon
Jordbær
Banan

Skær alle ingredienserne i mundrette stykker og bland i en stor skål.
Tip: Vandmelonen passede ikke så godt ind, så jeg vil helt klart skifte den ud med appelsin, vindruer, æble eller pærer en anden gang.

Råcreme:

2,5 dl piskefløde
2 æggeblommer
1 vanillestang

Pisk fløden til flødeskum. Herefter renses vanillestangen ved at deles på langs og skrabe vanillekornene ud med en kniv. Kom vaniljen i flødeskummet. Kom herefter to æggeblommer i også (jeg bruger ikke pasteuriserede, men blot øko) og pisk det hele sammen til en creme.

Kakaocreme:

2 modne bananer (jo mere overmodne jo bedre)
1 avocade
1 spsk kakao

Kom alle ingredienserne i din minihakker/foodprocessor/blender og kør den til en lind og cremet masse.
Tip: Har du ikke bananer kan du blot bruge avocado og søde med enten dadler eller honning.

Lad gæsterne selv anrette deres frugtsalat fra "topping-buffeten" eller lav desserterne klar inden gæsterne kommer og sæt dem på køl indtil de skal spises.



Husk at sundhed ikke handler om at leve fuldstændig
stringent uden lækkerier. Tværtimod handler det om at forkæle
kroppen, med lækre naturlige råvarer.