Som dem af jer, der følger min blog fast måske husker, var jeg for et par måneder siden i Tyskland og købte hampemel med hjem. Egentlig troede jeg det var proteinpulver, men det viste sig så at være hampemel og nu har jeg så endelig fået prøvet det af i bagværk. Jeg har ellers tidligere puttet det i smoothies osv...men det har en lidt karakteristisk smag. Det er nok en smagssag om man kan lide det, men de af mine læsere, der stadig bruger hvedemel kan jo erstatte hampemelen med andet mel.
Gulerodsboller m. hampemel og husk:
(ca. 6 stk)
2 revne gulerødder
3 æg
1 dl solsikkekerner
2 dl hampemel
2 tsk Husk
salt
græskarkerner (til pynt)
Skræl gulerødderne og riv dem. Slå herefter æggene ud i skålen med de revne gulerødder. Tilsæt hampemel og salt. Hak solsikkekernerne groft på foodprocesseren (frivilligt, kan også bruges hele). tilsæt husken og bland godt rundt. Lad dejen stå og sætte sig 5 minutters tid. Herefter klattes de ud på en bageplade, med bagepapir. Pynt med græskarkerner hvis du har lyst. Bollerne skal bages på 200 grader i ca. 20-25 minutter.
Jeg serverede bollen med tandtykt peanutbutter og pikantost.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar