torsdag den 30. maj 2013

Gulerodsboller...

Med hampemel og fiberhusk er dagens opskrift :)

Som dem af jer, der følger min blog fast måske husker, var jeg for et par måneder siden i Tyskland og købte hampemel med hjem. Egentlig troede jeg det var proteinpulver, men det viste sig så at være hampemel og nu har jeg så endelig fået prøvet det af i bagværk. Jeg har ellers tidligere puttet det i smoothies osv...men det har en lidt karakteristisk smag. Det er nok en smagssag om man kan lide det, men de af mine læsere, der stadig bruger hvedemel kan jo erstatte hampemelen med andet mel.

Gulerodsboller m. hampemel og husk:
(ca. 6 stk)

2 revne gulerødder
3 æg
1 dl solsikkekerner
2 dl hampemel
2 tsk Husk
salt
græskarkerner (til pynt)


Skræl gulerødderne og riv dem. Slå herefter æggene ud i skålen med de revne gulerødder. Tilsæt hampemel og salt. Hak solsikkekernerne groft på foodprocesseren (frivilligt, kan også bruges hele). tilsæt husken og bland godt rundt. Lad dejen stå og sætte sig 5 minutters tid. Herefter klattes de ud på en bageplade, med bagepapir. Pynt med græskarkerner hvis du har lyst. Bollerne skal bages på 200 grader i ca. 20-25 minutter.


Jeg serverede bollen med tandtykt peanutbutter og pikantost.

Velbekomme!

tirsdag den 28. maj 2013

Fisk m. Spinat og ost..

Som overskriften siger fik vi til aften rødspættefileter m. spinat og ost. Der til havde jeg lavet en squash-tomat salat. 

Endnu en aften med mad på budget, men LÆKKER mad på budget. Fisken kostede håndører ude i bazaren, spinat på frost koster ca 10 kr for en pose og vi køber altid revet ost når det er på tilbud. Vupti dupti, billig og lækker mad - i love it!

Dagens aftensmad.

Fisk m. ost og spinat:

Fisk (valgfrit, men jeg brugte rødspættefileter)
Helbladet spinat fra frost
Revet ost
Salt/peber

Læg fiskefilterne i et ovnfast fad. Fordel den optøede spinat oven på fisken. Tilsæt salt og peber. Til sidst toppes med ost, inden fadet sættes i ovnen og bages ved 200grader i ca 20-25 minutter.
Tip: Varier fisk og ost. Brug fx mozerella eller anden lækker ost.






Tomat-squash salat:

½ squash
2 tomater
Olie (jeg brugte hvidløgsolie)
Salt/Peber

Skyl squashen og skær i skiver. Put olien på panden og læg squashen på og kværn salt og peber udover. Steg ved høj varme i 5-7 minutter. Skør tomaterne i skiver og anret salaten.
Tip: Har du ikke hvidløgsolie så press selv hvidløg i en olie. Du kan også bruge chili eller andre krydderier. Det smager også lækkert med en olie/edikke dressing eller balsamico.


Vi fik hver ét stykke fisk og delte salaten og det mættede helt afsindigt! Jeg kunne ikke engang spise op og det ligner bestemt ikke mig ;)

Efter maden piskede jeg en koldskål sammen (se opskrift i tidligere indlæg), som stod og ventede på mig mens jeg var til en times kettlecross. Fy for den lede rødbede en hård omgang, men belønningen stod jo og ventede i køleskabet. Efter et velfortjent bad, plantede jeg min røv i sofaen med en skål koldskål med müsli og "7 dage med sex" på flimmerkassen.

Mine hænder efter en times kettlecross...Det gør ondt at øge vægten på kettlebell ;)

Over and out...

mandag den 27. maj 2013

Mad på budget vol 5...

Kender du det at madkontoen er tom, køleskabet er halv tomt, køkkenskabene er efterhånden skrabede, klokken er lidt sent om aftenen og du skal forberede madpakken?!

Sådan lød madpakke scenariet her i går aftes. Ikke nok med af alt var tomt og kedeligt, var jeg også bare ualmindelig træt efter en weekend på Sjælland med aaalt for meget kørsel, forskellige familie og venneaftaler og en 50 års fødselsdag. Og det gør jo heller ikke hverken tålmodigheden eller lysten til at skabe store kulinariske oplevelser større ;)
Derfor endte jeg med hovedet i dåseskabet og kunne ud fiske kokosmælk, tomat, torskerogn og makrel. Ikke specielt ophidsende når man i køleskabet ikke havde andet end meget lidt grønt der egnede sig til grøntsagsstænger.

MEN...Det sagde *bling* og jeg kom i tanke om at der vist er noget der hedder torskerognssalat og det er den opskrift jeg vil berige jer med i dag - den blev nemlig temmelig lækker!

Frokosten kom derfor til at bestå af grøntsagsstænger (Peber, gulerod og agurk)
m. Torskerognssalat

Torskerognssalat:

1 ds. Torskrogn
3 store tsk mayonaisse (rør den selv eller brug en god øko mayo fx. machandel)
dild (Jeg havde ikke frisk og brugte derfor tørret)
Citronsaft
Salt/Peber

Bland det hele og rør det godt sammen.
Tip: kan også bruges som fyld i en bolle eller til en lækker salat.

I weekenden smagte jeg for første gang "naturlig" barerne. Jeg havde egentlig hypet dem lidt, for selvom de indeholder en del kulhydrater pga indholdet er tørret frugt og nødder er de jo sukkerfri og ikke fyldt med alle mulige mærkelige navne man ikke kan udtale....Men må ærligt indrømme at de skuffede lidt. Der var to varianter, jeg husker ikke den anden, men jeg købte dem med blåbær. I konsistens minder de rigtig meget om almindelige cactus figenstænger, men smagen er lidt off. Det bliver ikke min favorit. Jeg synes at figen-nøddebarerne fra cactus smager fantastisk, men spises som slik eller i forbindelse med træning.

Når alternativet er en yankiebar er de andre barer nok alligevel bedre ;)




onsdag den 22. maj 2013

"Whole14" dag 3...

Dagens mad i billeder og ord :)

Det er dag 3 uden korn, sukker, og anden stivelse. Desuden uden snacking. Det går ok. Det er sværest om aftenen synes jeg, men både min kæreste og jeg overlever :)
I dag til spejder ( Jeg er leder for en flok juniorspejdere) var der en der havde fødselsdag og der blev delt slik ud. Selvom jeg ved at det ikke er godt for min krop, synes jeg alligevel den gamle vane, med at have lyst til slik når øjnene ser det, vender lidt tilbage - dog ikke i lige så stor grad, som for nogle måneder siden...gudsketak og lov for det da ;)
Nå men her er dagens tre måltider....

Morgenmad kl. 7.15
En rest banan, en tomat og scrambled æg m. skinke, champignong og forårsløg.
 

Frokost kl 13
Squash spirali m. Peberfrugt pesto, et æg, lidt skinke og en gulerod.

Aftensmad kl. 17.30
LCHF Lasagne rest

Aftenthe kl. 20.30
( I vores nye kopper..jubiii)

Jeg har desuden, på opfordring fra Line, oprettet mig på bloglovin.
Så hvis du er derinde kan du nu følge mig, men hvis du bare læser flere
blogs kan du også oprette dig derinde og læse dem alle ét sted.
Har du ikke lyst til det, kan du i den sorte bjælke ude i højre side tilmelde dig 
mailservice, så du får mail når der kommer nyt indlæg.



tirsdag den 21. maj 2013

LCHF Lasagne...

m. lasagneplader. Wtf! Tænker du nok....Men det passer. Det kan man godt. Man må faktisk meget gerne, for det øger fedtprocenten i retten.
Jeg lavede lasagnen med LCHF lasagnepladerne for første gang i går, men det er bestemt IKKE sidste gang.

Opskriften har jeg fundet i Janes bog
Bogen er virkelig anbefalsesværdig. Den giver et nemt forståeligt overblik over hvad LCHF er, hvordan man spiser efter det og hvad det kan gøre for dig og din krop. Desuden er der nogle rigtig gode opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og desserter. Gårdsdagens lasagne var det første jeg lavede fra bogen og den faldt i god jord hos kæresten og jeg var selv ellevild med den! Desuden gav den en vild mæthedsfornemmelse..Mmmmm

LCHF lasagneplader:
(En bradepande)

4 æg
125g friskost
5 store spsk fiberhusk
1 tsk Oregano

Pisk æggene luftige og kom de andre ingredienser i. Pisk det hele sammen. Sørg for at husken ikke laver klumper. Fordel æggemassen på en bageplade med bagepapir og fordel massen med en dejskraber. Dejen skal skrabes ud på hele bagepladen. bages i ovnen ca. 13-15 min. Efter afkøling skæres pladerne ud med en pizzaskærer.
Tip: laver du ikke en stor lasagne er en halv portion, og dermed en halv bageplade mere end rigeligt ;)



Bechamel sovs:

1½ dl Fløde (ja, fløde! Du tør godt..kom så..slip fedtforskrækkelsen)
50g revet ost
1tsk stødt muskatnød
Salt/peber

Giv fløden et hurtigt opkog og tilsæt derefter osten. tilsæt resten af ingredienserne og pisk det til en lind masse. Så er der bechamel. Enkelt, lækkert og FEDT ;)

Kødsovsen laves som man selv ønsker det. Jeg brugte oksekød, løg, blegselleri, champignon og grøn peber. Desuden havde jeg en rest hytteost som jeg blandede op med noget frossen spinat som var tøet op og presset for væde. Det lagde jeg øverst på lasagnen inden jeg kom revet ost på.

Læg skiftevis kødsovs, bechamel og plader i lag.

Bages ca 10-15 minutter i ovnen ved 200grader. Til osten er smeltet og lækker.

Haps! Så er der serveret :)


Angående min udfordring går det rigtig rigtig godt. Jeg synes det var sværest i går aftes. I dag har jeg holdt mig til de 3 hovedmåltider og en eftertræningssnack her til aften (en shake af en ½ frossen banan, en ½ moden banan, nøddesmør, kakao, en håndfuld spinat og lidt vand + en figenstang. Det sidste var uplanlagt og lyststyret - ups). Det gjorde godt efter en times kettlecross. Kunne sgu dårligt komme hjem på cyklen - av mine ben basser!


Hvis jeg husker det, er det min mission at tage billeder af mine måltider i morgen,
så stay tuned :)

mandag den 20. maj 2013

Frikadeller m. spinat og hytteost og sommersalat...

Det var aftenmenuen i går. 

Jeg elsker jo, som I nok har opdaget, tilbud og rester. Min kæreste og jeg har et lidt stramt madbudget. Det er nok et valg, men det er fordi vi ved at vi kan ;)
Retten er lavet på netop tilbud og rester. Jeg fik billigt hakket kalv og flæsk i Netto, da det var ved at ramme dato. Desuden købte jeg en billig hytteost også, som var tæt på dato og jeg havde en rest frossen spinat i fryseren. Sommersalaten blev ligeledes lavet af et par avocadoer der absolut skulle spises, en rest melon og lidt andet godt fra grøntsagsskuffen.

Sommersalat m. frisk spinat, melon, gulerødder, agurk, gul peber og avocado. 
En tomat on the side. 


Frikadeller m. spinat og hytteost:
(ca. 22 stk)

500g hakket kalv og flæsk
2-4 spsk Hytteost
1 stort løg
Spinat, frossen eller frisk
2 æg
Fiberhusk
Salt og peber
Evt. friske krydderurter. Jeg klippede lidt purløg fra altanen i :)

Tø spinaten op og press væden fra. Hak løget, så fint som du ønsker det. Bland det hele i en skål og ælt det sammen. Lad det vile et par minutter så fiberhusken kan suge noget af væsken, så bliver dejen nemmere at arbejde med. Herefter formes frikadellerne i den størrelse du ønsker det. Jeg bagte dem i ovnen ved 200grader i ca. 25 minutter, men de kan også med fordel steges på panden i en god smør (ikke smørbart eller margarine).

Den æltede fars.

Farsen er formet til frikadeller og klar til at komme i ovnen.


Jeg har i dag startet udfordringen op, hvor jeg i 14 dage ikke må spise sukker, kornprodukter osv. som jeg egentlig også gør normalt. Derudover må jeg ikke snacke. 
Jeg må spise til de 3 hovedmåltider og i forbindelse med træning.
Vi er 3 der er med på udfordringen nu, men vi kan altid blive flere..
join us :)


søndag den 19. maj 2013

Rittersport og sidespring...

er vel også en form for motion?

Ej, spøg til side. Jeg falder i for tiden. Sådan rigtig vildt og voldsomt! Jeg æder, snacker og sidst, men bestemt ikke mindst, ryger der en del sukker indenbords. I hate to say it, but its the truth!

I går aftes var jeg alene hjemme. Havde egentlig nydt en fantastisk lækker aftensmad, siddende på altanen i den sidste aftensol. Skønt tænker du sikkert og det var det bestemt også. Dejligt, afslappende, befriende og livsbekræftende.....men så kommer jeg ind til lorte tv og rastløshed og tænker "jamen jeg er jo så sjældent alene hjemme og hygge mig, det skal jeg da".
Og før jeg opdager det er jeg nede ad trappen i fuld firspring (vi gemmer vores chokolade i kælderen til de der helt helt særlige tidpunkter - doh!). Allerede da jeg tænkte tanken Rittersport havde jeg dårlig samvittighed, men for hvert skridt jeg tog ned til kælderen voksede den og blev enorm. Da jeg kommer derned kan jeg ikke vælge smag og beslutter at tage 2 forskellige plader med op, med tanken om at måtte tage en halv af hver (det var så nummer to dumme beslutning den aften!). Da jeg kommer op tager jeg lige så fint de to halvdele og knækker i en skål og tager med ind til tv´et som viser mgp og kampen om næsbygård. Der går ikke 3 minutter så er chokoladen forsvundet. Jeg føler mig snydt. Jeg havde jo rejst mig fra sofaen og kæmpet med den dårlige samvittighed og det er så hvad jeg får?!
 Mig ud i køkkenet igen. Min indre samatale lyder noget i retningen af "stop stop stop!... Nej ved du hvad, du giver sgu heller aldrig dig selv lov...men det er jo sååå dumt.... Det er din egen skyld du ikke er slank..." - i kender sikkert selv møllen. I hvert fald tager jeg halvdelen af det der er tilbage og lover mig selv (endnu en gang - vi er nu på 3. dumme beslutning den aften) at det altså er det sidste! Jeg smider mig på sofaen igen og chokoladen forsvinder. Lidt langsommere denne gang, men stadig hurtigere end lyden ;)
Aftenens bedste beslutning tages herefter - jeg gik i seng. Med maaange kalorier i bagagen, sukker i kroppen og en dum dårlig samvittighed.
Er det virkelig alt det værd?!
Jeg ved det ikke, men jeg ville sgu ønske jeg kunne styre det. Jeg ville ønske at jeg gav mig selv ro og tilfredshed når jeg så en gang i mellem går amok i sukker/slik... men næ nej sådan er jeg ikke bygget og har aldrig været det.

Nå det var lige en lille historie om hvor hurtigt luften kan gå af ballonen. Der er intet at gøre. Det er op på hesten igen - og det kan kun gå for langsomt.
For at dulme min dårlige samvittighed, vil jeg lige sige til mit forsvar at jeg i denne uge har trænet Kettle og zumba tirsdag, løb og hiit torsdag, løb og hiit (og shopping - alt tæller vel hehe) lørdag og step i dag. I morgen er jeg også meldt til step (men lad os nu lige se hvordan mine lægge har det) og tirsdag kettle og så nok en løbetur sidst på ugen inden turen går til sjælland.

Anyways...da jeg jo af naturlige årsager hverken kan eller vil dele opskriften på Rittersport med jer, vil jeg derimod dele "opskriften" på mit skønne aftensmåltid.

Aftensmaden bestod af ovnbagt laks lagt på en bund af friske spinatblade, pandestegte løgringe og champignoner, varm brocolli og to slags dip: bearnaise dip og aioli.
Laksen blev krydret med salt og peber - ganske enkelt fordi jeg vidste jeg ville gå all in på dip :) Den er bagt ved 200 grader i ca 15 minutter. Herefter hives skindet af og lægges på de skyllede spinatblade.

Løg og champignoner rengøres og skæres i mundrette skiver. De steges herefter i smør (ikke smørbart, men den faste gode smør) på panden. Tror det fik omkring 5-10 minutter.

Brocollien var frossen, da det var en rest jeg havde i fryseren. De blev derfor lagt i et ovnfast fad og smidt i ovnen sammen med laksen.

De 2 slags dip var en rest fra min fødselsdag og der skulle så vidt jeg husker gerne allerede ligge en opskrift her inde på bloggen. Ellers må i skrive en kommentar så skal jeg få lagt opskriften ud i en rygende fart for det er mine to favorit dips. De er himmelske og så banker de lige fedt procenten, og dermed og mætheden, op :)


Mens jeg skriver dette indlæg sidder jeg selfølgelig igen og snacker - bare skyd mig!
Ej, jeg synes måske det har taget lidt overhånd og overvejer kraftigt at prøve og kører en Whole30 måske bare 14 dage til at starte med - det bestemmer jeg vel selv. 
Så lad os kalde den whole14 hehe.
er du frisk?!


lørdag den 18. maj 2013

Nøddehapsere og frugtspyd

I torsdags havde jeg fødselsdag. Fødselsdage er egentlig ikke noget stort for mig og har aldrig været det. Jeg har passeret "de kritiske 25", men det skræmmer mig på ingen måde.

Jeg elsker min alder. Jeg elsker den fase af livet jeg er i. Jeg hviler i mig selv, har fast job, en dejlig kæreste, skal giftes til sommer, kan se frem til børn inden for ikke alt for lang tid, vil hellere spille spil og drikke the end at rende fuld rundt i gaderne...ja, jeg kunne blive ved, men indlægget skal jo ikke handle om hvorfor 26 år er en dejlig alder...men om MAD!

Til fødsesldagen fik jeg en masse tøser på besøg til mad og spil (spillet nåede vi dog ikke fordi der blev sludret en heeeel masse ;) ). Til hovedret havde jeg lavet ovnstegt mørbrad, kyllingeinderfileter med bacon omkring og tilbehøret var ovnbagte gulerødder med timian, spinatsalt med solsikkekerner og olie/edikkedressing, feta, hytteost, bearnaisedip og aioli (se opskrift i tidligere indlæg) og flutes m. smør.

Desserten bestod som sagt af nøddehapsere og frugtspyd. Inspireret af Sabine - tak :)
 Desuden havde jeg lavet saltmandler, chokomandler og lakridsmandler. Det hele blev toppet af med varm kakao m. små skumfidusere, så helt sukkerfri var desserten ikke, men næsten.

Nøddehapsere:
(ca. 20 stk)

300g dadler
200g hasselnødder
1 dl fløde
100g 70-85% chokolade
vaniliepulver

Lav hasselnødderne til nougatnødder ved at lægge dem på en bageplade, og komme dem i ovnen ved 180 grader i ca 7-15 minutter. Hold øje med dem og tag dem ud når de begynder at dufte og tage farve. Når de er kølet ned skal skallen nulres af, for at fjerne bitterheden. Udsten dadlerne og smid dem i blender eller foodprocesser. Når dadlerne er blendet til en samlet masse kommes massen i en skål. Blend herefter nougatnødderne og ælt det herefter ind i daddelmassen. stilles på køl, mens cremen laves.
Varm fløden op i en gryde. Tag den af varmen lige inden den koger. Kom chokoladen i og rør den ud så der ingen klumper er. Put i en sprøjtepose (eller frysepose med hul i, hvis det andet ikke haves) og læg på køl. Den skal køle indtil den sætter sig ca. 15 minutter. Mens cremen køler rulles daddelmassen til kugler og trykkes "flade". til sidst pyntes de med chokoladecremen.
Tip: brug evt den faste del af en kokosmælk i stedet for fløde og top det hele med et friskt bær oven på eller on the side.

Lækkerier in the making <3

Sådan ser bunden ud, inden cremen kommes på.

Fik desværre først taget et billede af de færdige nøddehapsere da fadet var halv tomt ;)

Frugtspyd:

Banan
70-85% chokolade
kokos
Spyd/pinde

Skær frugten i stykker. Smelt chokoladen. put frugten på spydet og dyp i chokolade og kokos. Simple and easy - men meget lækkert!
Tip: Brug forskellig slags frugt. kan også dyppes i hakkede nødder og tørret frugt. Måske evt. lakridspulver?


Jeg takker for dejligt selskab, dejlige gaver og nydelse af dejlig mad.
Nu vil jeg drøne ud i det skønne, varme og solrige vejr til en omgang træning inden jeg skal prøve en paleoburger på restaurant "hot buns" i Aarhus efterfulgt af en omgang shopping med en skøn veninde.
God lørdag.....


tirsdag den 14. maj 2013

Morgenmad og mellemmåltider....

er vigtige. Som jeg har skrevet tidligere er morgenmaden et meget vigtigt måltid, som hjælper med at holde dit boldsukker, og dermed dig, stabil resten af dagen!

Hvis man lever paleo så mener man jo at morgemaden skal/kan være det samme som alle de andre måltider kød og grønt. Jeg spiser dog en blanding af mælkprodukter primært skyr, græsk yoghurt eller quark og grønt og æg. Jeg vil mene, og har altid sagt, at jeg ville kunne trille ud af sengen og gå direkte ud og spise bøf bearnaise - så det er altså ikke fordi jeg ikke synes det er morgenmad. Jeg gider bare ikke stå og lave det :)

Nå men back on track. I får i dette oplæg lidt inspiration til morgenmad og mellemmåltider (som jo i virkeligheden kan blandes og byttes og bruges til de andre hovedmåltider - leg med det).

Linsekager, æble og rød peber.

Linsekager:

1-2 dl kogte røde linser
3 forårsløg (eller løg eller porre)
4 æg
2 fed knust hvidløg
1 knivsspids chili
1 tsk gurkemeje
1/4 tsk bagepulver
salt/peber
evt. krydderurter

Kog linserne som anvist på pakken. Snit grøntsagerne. Bland alle ingredienserne. Klattes ud på panden og steges ca. 2 minutter på hver side.
Tip: Spis det med en lækker salat, da de er fyldt med proteiner fra både æg og linser.

 grøntsgagsstænger med hvidløgsmayonaise og haidari fra den lokale grønthandler.

æble-kanel-æg, grøntsager og en halv hjemmelavet proteinbar (se opskrift i tidligere indlæg)

Æble-kanel-æg:

Æble
æg
Kanel

Skær et æble i tern. Smid det på panden emd kanel. Svits det et par minutter. Smid herefter 2 æg på panden og scrambble. Det smager fantastisk.

Græsk yoghurt m. friske jordbær og hørfrø


Skyr m. honningmelon, mandler og blåbær.


Græsk yoghurt m. banan og mandler. Et blødkogt æg til.


scramble æg m. revet ost og bløde løg. Grøntsager on the side.

Det var lige lidt inspiration til folket :)

Siden jeg skrev herinde sidst har det været mors dag og, selvom jeg ikke bryder mig om den slags kommercielle opskruede dage, fejrede jeg det ved at ligge dette billede på facebook med teksten
 "Tak for livet"

Desuden har min kæreste og jeg, i fællesskab, endelig fået syet vores nye sofapude. Nu skal vi bare have købt stof til endnu en.

Jeg har fødselsdag om to dage og ønsker mig virkelig meget disse <3

Afsluttende kan jeg fortælle at jeg her til aften tog en spontan beslutning om at tage til zumba efter kettle cross. Det bekræftede mig virkelig i hvor meget jeg hader det! 
Omg...den der falske over kådhed og glæde giver mig lange nosser!

Over and out :)

lørdag den 11. maj 2013

Mad på budget vol 4

Farsbrød af hakket kyllingekød m. Bønner og tomater må da siges og være mad på budget!
Især når kødet var et prishug til 20 kr.

Egentlig udspringer dette indlæg af at min kæreste synes det var strengt at jeg endnu ikke havde blogget noget af hendes mad - så here we go :)

Kyllinge farsbrød:

Kyllingefars
Bacon
Spinat
Salt/peber

Evt. Timian og andet krydring

Bland spinat og krydderier i farsen. Form et farsbrød og beklæd det med bacon.
Stilles i ovnen i 30-35 på 180 grader.
Tip: skift evt kyllingefarsen ud med andet hakket kød. Krydderierne kan også varieres i det uendelige.


Tilbehøret er jo som sagt også i "økonomiklassen" :) Bønnerne er blot frosne haricot verts der er kogt. Tomatsalat opskriften får du her.

Tomatsalat:

Små tomater 
Løg
Olie
Balsamico
Salt/peber

Tomater skæres i halve og løgene i strimler. Olie, balsamico, salt og peber blandes og hældes over.

Så nu håber jeg min søde kæreste er glad. Hun får i hvert fald probs for de mange dejlige måltider hun laver til mig <3





torsdag den 9. maj 2013

Koldskål uden sukker

Sommeren er vidst kommet - solen skinner og det regner, aftnerne er lyse og lune.
- Det er fantastisk. 

Pludselig får man lyst til "lettere" mad, løbeture, at være længe oppe og stå tidligt op.
Det med at spise lettere mad, kommer heldigvis sammen med at årstidens grønt bliver "lettere". I disse dage er jeg fx. gået amok i asparges. Jeg lavede en sommersalat med spinat, cherrytomater, friske grønne asparges og avocado i går. Der var stor tilfredshed hos aftenens gæster. Selv var jeg allermest tilfreds med desserten - Koldskål! 

Jeg elsker koldskål med kammerjunker og plejer gerne at indtage det i lige lidt riiigelige mængder om sommeren ;) Den går ikke i år, så jeg tænkte "det må sgu kunne gøres på en bedre måde, end alt det sukkerpumpede lort jeg plejer at spise".

Det kom der denne fantastiske opskrift ud af.

Koldskål:
(Ca. 10 portioner)

1L Tykmælk
1L Kærnemælk
½ Citron
Vanille (pulver UDEN sukker eller fra stang)

Mejeriprodukterne blandes i en skål. Citronen presses i. Smag selv surheden til, men hos os var ½ citron tilpas. Put vanille i og pisk.


Men til koldskål hører jo kammerjunker og det lavede jeg også en erstatning for. Ikke ved at prøve og lave lowcarb kammerjunker, men jeg lavede en slags müsli-knas (kan også bruges på yoghurt osv). Den er ikke helt lowcarb pga. honning og gryn, men som Hr. Bitz sagde til foredraget den anden dag, handler det om sundere valg - ikke nødvendigvis om sund og usund mad ;)
Man kan jo udelade grynene og måske nok også erstatte/udelade honningen, men den giver sødme til den lidt sure og friske koldskål...men prøv dig frem.

Müsli-knas:

1dl Sesamfrø
1dl Mandler
1dl solsikkekerner
3 spsk honning
1dl Grovvalsede havregryn

Hak Mandler (ikke for småt). Hak solsikkekerner kort i foodprocesseren. Bland det hele i en skål så det bliver til en klump. Spred massen ud på en bagepapirs beklædt bageplade. Bag i ovnen i ca. 15 minutter ved 200graders. Det er færdigt når det er gyldent.

Ingredienserne

Røres til en fast masse.

 Fordeles på en bageplade

Tages ud når det er gyldent.

"hakkes" i mundrette stykker.


Jeg serverede koldskålen, men knas og friske jordbær. Det smagte absurd lækkert!

Velbekommen :)

tirsdag den 7. maj 2013

Hjemmelavede proteinbarer

Jeg træner gerne minimum 3 gange om ugen og ofte lige efter arbejde (inden aftensmad). Det betyder også at jeg sjældent kan slæbe proteinholdigt mad med til træning og ej heller nå hjem i en rygende fart og spise noget.

Jeg har nu to gange haft isis lækkerbar (sukkerfri) med og de smager jo skønt, men men men de er fyldt med sødestoffer. Sødestoffer påvirker, ligesom sukker, blodsukkeret og det er jo det vi gerne vil undgå.
Desuden er de vidst nok ret kulhydratholdige og det er jo også fy fy når man prøver at holde et snorlige blodsukker og spise low carb.

Men anyways stod jeg i sidste uge stadig uden alternativ til lækkerbaren.Hvilket resulterede i at jeg den ene dag hev et stykke omelet op af tasken og spiste på vej ud af træningscentret - må ærligt indrømme at jeg følte mig dybt åndssvag. Hvis jeg havde været omverdenen havde jeg godt nok gloet og tænkt "WTF! FREAK!"

Min veninde havde, i sidste uge, inviteret mig til fødsesldag og nogle dage før tikkede der en sms ind - noget i stil med dette "vil du hjælpe med at bage torsdag. Jeg skal lave paleo boller og kage". Overbevist om at fødselsdagen var torsdag tænkte jeg straks - vagt i gevær! Hvad dælen sker der her. Jeg skrev til hende om det ikke var torsdag fødselsdagen var og hun svarede nej. FUCK! Ikke nok med at jeg nu ikke skulle til fødselsdag torsdag (øv), kunne jeg heller ikke komme fredag!
Jeg skrev så at jeg gerne ville bage med hende torsdag - jeg havde jo alligevel ingen planer ;)

Da vi så fik smækket paleo-bollerne sammen og derefter hev dem ud af ovnen og smagte tænkte jeg "Der var den!". Jeg spurgte efter opskriften og det er så den jeg har leget og eksperimenteret med i dag.
Den kommer her:

Proteinbar (ca. 10 stk):

2 æg
1 dl. solsikkekerner
½ dl. mandler
½ dl. hasselnødder
 ½ -1. dl. sesamfrø
½ -1. dl. hørfrø
1½ dl. kokosmel
1 spsk. honning
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
1 most banan
1 fintreven gulerod
Kakao
Vaniliepulver
3 tsk proteinpulver (jeg bruger hamp protein pulver)
Evt.1 håndfuld rosiner, 1 tsk. stødt kanel, lakridspulver, revet æble
(kan varieres i de det uendelige - prøv dig frem)

Kerner og nødder hakkes i i blender/foodprocesser. Nogle fint og andre ikke, for at give lidt knas. Bland alle ingredienserne i en skål og pisk med elpisker. Dejen skal være lind. Form proteinbarerne på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.

Mine så således ud før bagning

De endte med at smage FANTASTISK!
Jeg er dog ikke helt stærk i det med hvor meget protein man skal indtage efter træning. Dvs. at jeg ikke ved om der skal tilføres mere proteinpulver til barerne før de rent faktisk har den ønskede virkning. Smagsmæssigt kan de sagtens bære mere proteinpulver.
Er der nogen af jer kloge hoveder der kan belære mig om hvorvidt det er nok eller der skal mere til? Skriv gerne en kommentar eller skriv til mig på FB eller mail!

På forhånd tak :)

ps. Har en SKØN dag, som ubevidst er kommet til at handle om mig: Hvad JEG synes er lækkert, hvad JEG vil spise og hvad JEG har lyst til...

Morgenstatusopdatering på FB inkl billede:

Dejlig morgen. Sidder i vinduet og nyder en lækker morgenmad (fed græsk yoghurt, jordbær, kakao og hørfrø), hører p3 og smiler for mig selv. Livet er skønt ♥

Eftermiddagens statusopdatering:


At droppe træningen for at eksperimentere med (og spise) mad, for derefter at sidde på altanen (i den smule sol der er) og læse min nye LCHF kogebog er LYKKEN!

Har proteinbarer i ovnen - hvis de bliver gode skal jeg nok smide opskriften på bloggen...

LCHF bogen er selfølgelig Janes bog! Så langt jeg er kommet indtil videre er den anbefalelsesværdig og sætter folk godt ind i LCHF livsstilen, men mon ikke den fortjener et indlæg for sig selv ;)

Nu vil jeg nyde resten af dagen/aftenen med at få en veninde til spisning og derefter skal vi til foredrag med Christan Bitz 
- Adios 

onsdag den 1. maj 2013

Tyskland...

bugner af billige og lækre fødevarer!

Jeg var i Tyskland med min kæreste og svigermor i weekenden. Min svigermor er fra det danske mindretal i sydslesvig og de har beholdt bedste forældrenes hus dernede. Vi er af den gurnd tit dernede, men jeg har ikke været det her i foråret...men nu var vi det.
Og hold nu op en madfest!
Normalt propper vi os jo med slik og is når vi er dernede....men sjovt nok var det jo i april (måneden med vores væddemål om nul sukker), så derfor var der naturligvis sat en stopper for sukkerindtaget.
Jeg fik derimod øjnene op for alle de skønne og billige nødder og bio(øko) produkter de har.

Her ser i mine indkøb i Tyskland <3
Jeg fik købt: Mandler, hasselnødder, cashewnødder, valnødder, kokosmel, tun, nøddecreme, hamp protein og kondenseret mælk. Den kondenserede mælk er jo egentlig ikke en god fødevarer men min kæreste elsker fudge så det synes jeg hun skal have lov til at prøve og lave ;)
Der røg selfølgelig også lidt usundt med hjem. Fx. to poser karameller til uddeling til børnene i børnehaven til min fødselsdag og nogle rittersport. Men det er sgu også begrænset i forhold til hvor meget sukkerstads vi tidligere slæbte med hjem.
Tip: Nøddecremen spiste jeg den anden dag med banan som post-træningssnack. Jeg tog lidt op i en skål og blandede noget kakaopulver i og dyppede bananen i. Mums "nuttella" og banan - ren forkælelse!

I Tyskland tilbød jeg svigermor at lave maden (så kan man jo handle ind og lave hvad man vil hehe) og hun blev hevet lidt ind i low carb verdenen. Hun både roste maden og var begejstret. Super skønt!

I får lige nogle af opskrifterne her...


Kylling i fad m. blomkålsris;

Kyllinge inderfilter
Fløde
Gulerødder
Champignon
Løg
Karry
Salt/Peber
Blomkål

Svits kyllingekødet kort på en pande. 

Skær gulerødder, champignoner og løg ud. Læg kyllingefileter op i et ovnfast fad, put grønsagerne i og hæld fløden over. Smag til med krydderierne.

I ovnen med fadet i ca. 25-30 minutter.
Blomkålsrisene laves ved at rive blomkål på et rivejern/i en foodprocesser. De skal lige steges hurtigt på panden. Jeg stegte dem med de samme krydderier som jeg puttede i flødesovsen.


Og retten er severet!

Resten af blomkålsrisene blev brugt til frokosten dagen efter.  
Her lavede jeg asparges med bacon og stegte blomkålsrisene på panden med løg.





En af de fantastiske og billige fødevarer jeg også fandt dernede var spisequark - både med og uden kräuter (krydderurter). Mums. Jeg brugte den med krydderier til at dyppe en gulerod i som mellemmåltid og den uden krydderurter til morgenmad med jordbær og mandler. Mmm.....



Som skrevet højere oppe havde jeg i april et væddemål om nul sukker og det er i dag præcis én måned siden det startede og jeg har det skønt! Vi er alle 4 blevet så hooked på det, at vi har aftalt at tage endnu en måned. Denne måned bliver dog uden væddemål/straf. Det bliver fordi vi har lyst og tillader derfor også 2 wildcards...men de behøver jo ikke at blive brugt ;)

Kreative projekter er der også lidt af for tiden. 
Forleden dag syede jeg to hagesmække. De blev simpelthen bare så fede! Jeg ønsker lidt at jeg havde en baby jeg kunne "dekorere" og overøse med alle mine projekter. På hagesmækkene mangler jeg blot at finde en løsning på lukning. Kan ikke helt blive enig med mig selv om hvorvidt de skal lukkes med velcro eller trykknap.


Hagesmækkene sælges for 25 kr pr. stk. Syes også i bestillingsfarver. Send mail til stefaniev@live.dk
 

Jeg håber i nød 1. Maj, hvad enten i havde fri eller ej. Jeg nød i hvert fald den solskinsrige dag på legepladsen med min børnehavebørn.

Tak fordi i læste med....