mandag den 26. august 2013

Chokolade, dårlig samvittighed og alt det andet....

Som overskriften antyder handler indlægget i dag om det forbandede chokolade og alt det andet man bare liiiige skal have lidt af... Og så kommer den dårlige samvittighed og til sidst en ligegyldighed omkring det hele.

Eller sådan er det i hvert fald ofte for mig, når jeg går "amok" i sukkeret.
I dag har været sådan en dag. Startede godt ud med god sund og mættende morgenmad, men efter en frokost med tun havde jeg brug for en anden smag i munden og slugte 4 lakrids/chokolade mandler. Og herefter gik det slag i slag - en merci om eftermiddagen og nougat chokolade (dog uden tilsat sukker, fandt den i rema) og lidt chokoladeovertrukne lakridser til aften.

Den dårlige samvittighed kom allerede med merci-chokoladen og ligegyldigheden kom om aftenen ved alt det andet. Her sidder jeg så og har lyst til at blive ved. Bare skide hul i det hele!
Men, det skal jeg ikke, og jeg skal heller ikke slå mig selv i hovedet. Jeg styrketrænede i går, løb i morges inden arbejde og planen er at styrketræne igen i morgen... så Stefanie - luk røven og nyd det mens du spiser det.
Ja, ja... hvis bare det var så let.

Måske sidder I og tænker "what's the point? Hvorfor skal vi høre om hendes ædeflip og dårlige selvtillid".
Jeg skriver indlægget for at gøre opmærksom på at ingen er perfekt! Når jeg surfer rundt i bloggene og læser madblogs lyder alle perfekte. De spiser perfekt og self kun sundt. Ingen sukker mig i røven. Alle og jeg gentager ALLE spiser slik og sukker og alt hvad de ellers har forbudt sig selv/valgt at skrue ned for.

Så budskabet her fra, til jer og til mig selv må være at slappe af.
Slap af og nyd livet. Tag det som det kommer. 
Stop med at spekulere og tænke for meget og
hav tillid til dig selv og de valg du tager.
Ingen er perfekte, men det ønsker vi jo i bund og grund 
heller ikke at være...

tirsdag den 20. august 2013

2 slags LCHF pizza m. Halloumi/grillost

Inspireret af andre bloggere, men især Jane, måtte jeg prøve en ny variant af lchf pizzaen. 
Jeg har tidligere lavet pizzabunden med blomkål. Det var dog før min tid som blogger ;) nu var det tid til at prøve med halloumi/grillost i bunden. Jeg har ladet mig fortælle at den specielle egenskab ved halloumi, og der af navnet grillost er, at den har et ret højt smeltepunkt og derfor kan steges og grilles uden at den smelter.

Jeg lavede en fuldstændig efter janes opskrift. Den anden jeg lavede improviserede jeg tilgengæld lidt med. Jeg skiftede husk ud med nogle teskeer fra min elversbrødblanding (fra guldbageren) og det gav en meget brødagtig struktur i bunden. Du kan læse om elverbrødsblandingen her.


Halloumi pizzabund:


100 g revet halloumi
2 æg
1/4 dl fløde
5-6 tsk HUSK (her byttede jeg ud med elverblandingen i den mere brødagtige bund)

Riv halloumiosten og pisk den sammen med æg, fløde og til sidst husk. Lad dejen hvilke til den er fast. Spred dejen ud på en bageplade og bag dem i ovnen ved 250 grader i ca. 10 minutter.
Tag dem ud og put dit fyld på. Derefter skal de bages igen til fyldet/osten er færdig.
Tip: brug krydderier som oregano og basilikum for at få mere smag i pizzaen.








Og så lige for at blive i pizzatemaet,
får I lige en af mine yndlingssange:



søndag den 18. august 2013

Cæsar salat...

Nogle gange må mad, bare gerne være nemt!
Nemt er, i min verden, ikke nødvendigvis ensbetydende med usund mad af dårlig kvalitet. Man kan sagtens lave genialt lækker mad, på meget kort tid.

Jeg faldt over en cæsar dressing i søstrene grene den anden dag. Jeg blev egentlig draget af markatens gamle amerikanske udseende. Vendte den og fik læst bagpå at kulhydratindholdet kun var 1.7 og fedt indholdet rigtig højt. Sukker var laaaangt nede på ingredienslisten og den indeholdete ikke rigtig nogle underlige ting. 30kr tænkte jeg - den må med hjem!




Jeg købte lidt salat på vej hjem og så var der faktisk handlet til aftensmaden som blev Cæsarsalat m. Kylling.


4 ingredienser. Det er alt. Skær et kyllingebryst i mundrette stykker, skyl salaten og skær tomaterne midt over. Anret det hele med dressingen og så er der mega lækker og sund aftensmad på absolut ingen tid!

 Drop undskyldningerne med at det tager lang tid og koster 
en formue at lave sund mad.
Denne ret tager ca 10 minutter og koster nok omkring 20-25kr.


Det var dagens tips og opsang...

torsdag den 15. august 2013

LCHF toast / microovn brød...

Min nye opdagelse inden for verdenen uden sukker og mel er Microovns brød.
Jeg elsker det simpelthen bare. Mest fordi det går knaldhamrende hurtigt! Og så kan de laves til toast....ooohh boy hvor jeg savner toast. Jeg har ikke spist sådan en i mange mange år. Back in the fat days spiste jeg dem jævnligt, men da det gik op for mig hvad high fat OG high carbs gør ved kroppen røg toasteren ud af vinduet og jeg forligede mig med at toast var en af fortidens luner
- Men ikke længere. Thank god!

  

Microovns brød:

1 æg
ca. 20g / en håndfuld mandler

Mal mandlerne (eller brug købe mandelmel) i en foodprocesser. Bland æg og mel og hæld massen ud på en tallerken. Brug skeen til at sprede massen ud på tallerknen. Giv brødet ca. 2 minutter på fuld styrke i microovnen.

For at lave microovns brødet til en toast deles brødet i to og der puttes flødehavarti ost og kød på. Brødet klappes sammen og steges på en pande i smør. Har du en toaster vil det være perfekt at putte dne her i.
Tip: Man kan også putte lidt proteinpulver i, hvis du fx. bruger det som eftertræningssnack eller mangler protein i dit daglige indtag. Brødet kan sikkert også bruges som en slags pandekage eller som brød til madpakken.

For at få bund og top sprød steger jeg det i smør på panden.

I dag spiste jeg "toasten" som eftermiddagssnack med the og beverly hills.
Ren selvforkælelse!

Husk at i kan følge med ved at blive faste læsere på google+.
Det gør i nedenunder indlægget.
Desuden kan i følge mig (og alle jeres andre yndlingsblogs) på Bloglovin,
ved trykke på iconet i højre side.
 Fortsat god torsdag alle sammen!

torsdag den 8. august 2013

Banan Müsli (uden sødning)...

I dag har jeg lavet banan-müsli. Jeg var inspireret af denne opskrift. 
Jeg har villet lave den i flere uger, men tiden fløj og ingredienserne skulle være der. Dårlige unskyldninger er der nok af ;)

Den er simpelthen lækker og utrolig nem. Det kræver ikke særlig mange ingredienser, eller man kan i hvert fald lave den af de nødder og kerner man ønsker.


 Banan-Müsli:

1 Banan
1-2 spsk Kokosolie
1 spsk Sesamfrø
1 spsk Hørfrø
1 håndfuld Solsikkekerner
2 håndfulde Valnødder
2 hånfulde Mandler
1 håndfuld Kokosmel
1 spsk Kanel

Blend banan sammen med kokosolie og kanel. Hak nødderne groft. Bland banan-massen med nødder og kerner i en skål. Fordel det herefter massen på en bageplade. Bage i ovnen ved 150 grader til müslien er sprød.
Tip: Du kan også skifte kanel ud med vanilie eller kakao. Brug de nødder og kerner du elsker og hak så groft eller fint du ønsker det.







Desuden er jeg begyndt at løbe lidt igen. 
Min chef har meldt mig til DHL løbet uden at spørge,
så derfor er jeg jo nødt til at komme lidt i gang ;)

onsdag den 7. august 2013

Protein-chokolader m. peanuts (fedtbomber)...

Meget inspireret af debatten og alle de lækre billeder på facebookgruppen "LCHF/lavkarbo på dansk" lavede jeg i går aftes nogle protein-chokolader. Kl. var 21, men havde utrolig energi efter en god løbetur og så tager det maks 5 minutter - nemt og lækkert!


Protein-chokolader m. peanuts:
(stor portion!)

ca. 60g. 85% chokolade
200g creamed coconut (der kan også bruges kokosolie eller det fede fra kokosmælken)
En håndfuld peanuts
3-4 tsk proteinpulver (jeg bruger for tiden urtekrams valleprotein)

Put chokoladen, kokoscremen og proteinpulveret i en lille gryde og smelt. Rør til det er jævnt. Herefter hakkes peanutsne groft. Hæld dem i små muffinsforme eller silikoneforme til isterninger. Hæld herefter chokolade-kokosmassen over. Stil i køleskabet til afkøling.
Tip: i denne varme skal protein-chokoladerne opbevares i køleskabet for ikke at smelte. Brug gerne andre nødder eller rom essens. De kan også laves med forskellige bær, lakrids eller peanutbutter (se evt. min tidligere opskrift på kokospeanutbuttercups).



Der blev rigtig mange ud af portionen og de smager himmelsk!
 Prøv dem før din nabo ;)

mandag den 5. august 2013

Bacon-Champignon flødesovs m. kotelet og grønne bønner...

Som jeg skrev i madplanen i gårdsdagens indlæg, var dagens aftensmad Bacon-Champignon flødesovs med kotelet og grønne bønner.

Det er nok en af de lækreste og nemmeste retter i verden. Jeg takker Xenia inspiration.



Bacon-Champignon flødesovs:

1pk Bacon
1/4 l piskefløde
Champignonger
1 løg
1-2 tsk dijon sennep
Salt/peber

Svits bacon og derefter løg og til sidst champignon. Kom dijonsennep og fløde i. Lad fløden få et opkog i nogle minutter. Imens smages sovsen til med salt og peber.
Kotelleten steges og bønnerne koges efter temperament.

Det smagte formiddabelt og spist med velbehag.
 

søndag den 4. august 2013

Rejesalat m. græsk yoghurt og karry + Madplan uge 32

I´m Back!
Efter en uge med kold tyrker fra både min egen blog og diverse andre madblogs er jeg tilbage. Jeg aftalte med min kæreste sidste weekend at jeg ikke måtte skrive og læse madblogs i denne uge, da jeg er lidt for afhængig af og tænker for meget på mad.
Jeg ønsker mig inderligt et naturligt og afslappet forhold til mad!

Anyways, nu er jeg tilbage igen.
I dagens indlæg får i opskriften på en skøn rejesalat, inspireret af en opskrift fra et iform blad. Jeg har blot skåret lidt ned på protein og skruet lidt op for fedtprocenten ;)
Desuden får i ugens madplan. Jeg har kigget lidt i de opskriftbøger jeg har stående ("spis dig mæt og glad" og "er du pærer, æble eller banan"), så kun to af ugens aftensmåltider er prøvet før. Spændende...

Vi starter med madplanen:
Mandag      -      Kød m. champignon, løg, bacon flødesovs og grønne bønner
Tirsdag         -     Fiskefilet m. blandet salat og avocado
Onsdag        -     Kylling i tomatsauce m. spidskål
Torsdag       -      Spidskålswrap m. tunmousse
Fredag        -      Halloumi pizza m. Tomat, løg, bacon, peberfrugt, skinke og ost

 

Og nu til dagens opskrift på rejsesalat.


Rejesalat m. græsk yoghurt og karry:
 (ca. 4 personer)

400-500g optøede/friske rejer
2 dl græsk yoghurt (her kan også bruges skyr eller creme fraiche)
Tørret timian
frisk oregano
frisk purløg
1 spsk karry
1 spsk gurkemeje
citronsaft
Salt/peber

Hak krydderiern. Bland rejer og græsk yoghurt med resten af ingredienserne.
Tip: Kan holde sig i op til 3 dage i køleskabet og smager godt til både brød eller salat. Perfekt til madpakken!  Og så har rejesalaten oven i købet antiinflamatoriske egenskaber.

Jeg har netop kogt to æg som jeg hakker og smider i, så er der rester til 
madpakken de næste to dage med grønt til.


Til sidst får i lige lidt madbilleder fra den sidste uges tid...

 Dagens frokost var lidt lille fordi jeg havde drukket en halv drikkeskyr efter træning. Jeg spist derfor agurk og peberfrugt stænger m. hvidløgsmayonaise.
 Dagens morgenmad blev en kop the. Desuden lidt rester fra en omelet m. fløde, ost, forårsløg og broccoli, en avocado med salt og en lidt friske blåbær.
 Der sneg sig en pizza ind i fredags, da min kæreste og jeg sluttede vores date af med pizza i parken.
 Lidt drikkeskyr oven på en omgang styrketræning. Det er dog kommet mig for øje at der er aspartam i..øv! Men hellere skide det ud end at smide det ud ;)
 Kold drikkelse på altanen med min lillesøster. Hun fik en smoothie af vand, frosne hindbær og frosne jordbær. Jeg fik et glas koldt vand med citron. Lækkert.
Jeg fandt disse to slags chokolade i bazaren til 20 kr. pr stk. Den chokolade med kakaonibs er uden sukker og smager forrygende og mælkeagtig med lidt knas. Den anden er sødet med palmesukker og smager mere mørkt og rigtig lækkert.








Afsluttende får i lige et LCHF sparetip.
Bogen "spis dig mæt og glad" er i Netto til 99kr (under halv pris!)