Vi gjorde det her hjemme, at vi lavede den ene ende udelukkende med squashplader og min kæreste fik en ende med en blanding.
Jeg var så "heldig" at jeg fik et stykke af min kærestes pastaplade og blev ellevild. Den skulle virkelig bare nydes! Jeg lukkede øjnene og puttede pastaen i munden - what?! Det skuffede godt nok. Det smager jo ikke engang særlig godt. Det savner jeg vidst kun psykisk. Det er i hvert fald ikke smagen ;)
Nå men anyway....Lasagnen smagte fantastisk og alle de farver. Jeg elsker det.
Her kommer opskriften (lidt på slum) og den kan jo varieres i det uendelige. Bare fyld godt med grøntsager i og leg gerne med hvad man kan bruge som lasagneplader.
Spinatlasagne med squashplader:
500g hakket oksekød
2 dåser flåede tomater
1 squash
1½ løg
2 store gulerødder
Broccoli stilk (rest)
Hakket spinat (frost)
Majs (frost)
Basilikum
Timian
Oregano
Salt/Peber
Revet ost
Hak løg og svits det. Svits herefter oksekødet med sammen med løg og kryddererier. Skær gulerødderne i skiver og kom i. Broccoli stilken skrælles, skæres i tern og puttes i gryden. Majs kommes i sammen med de flåede tomater og den står og simrer lidt. Smag til med salt og peber.
Spinaten puttes i en gryde og tøes op og koges igennem, så væden kommer fra.
Skær squashen i skiver. Hæld kødsovsen ned i fadet og læg derefter squashskiverne på. Gør det skiftevis til der ikke er mere. På det sidste lag, laves et lag med spinat. Slut af med en ordentlig omgang revet ost på toppen.
Ind i ovnen med lasagnen i ca. 30 minutter på 200 grader.
Vi fik mad til 2 gange aftensmad og en lille rest til madpakke, ud af denne portion.
Både let, sund og budgetvenligt!
Desuden lovede jeg jer lidt madpakke tips.
I denne tid er maden jo hvad vi lige har i køleskabet derfor har jeg bagt nogle lækre ostemuffins til madpakken. De er geniale at have med sammen med forskelligt grønt.
Ostemuffins:
Æg
Spinat (frisk eller frossen)
Porrer (frost)
Revet ost
Basilicum
Salt/Peber
Smid det hele, undtagen osten, i en skål og rør/pisk det sammen. Hæld derefter massen op i nogle muffinforme (jeg bruger siliconeforme). Put revet ost oven på. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 15-30 minutter. når æggemassen er fast og osten sprød og gylden, er den færdig.
Tip: Indholdet kan varieres i det uendelige. Brug alverdens grøntsager - en rigtig god tøm køleskabet opskrift. Desuden kan der puttes kød i også. fx. skinke, bacon osv.
Jeg har haft gulerodsstænger, agurkestænger, cherrytomater og lidt frisk broccoli med til.
Genrelt skal du huske at din madpakke skal mætte og det kræver grøntsager, protein (æg, kød osv) og fedt.
Her er det spinatfrikadeller, en salat og en ordentlig omgang karrydressing (karry, salt, peber, sennep og mayonaise. evt. også lidt skyr).
Næste indlæg på bloggen er egentlig et eksempel på et meget nem og hurtig aftensmad, men det kunne sagtens være en madpakke da det kan tages med og ikke behøver opbevares i køleskabet....Så følg med ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar