Som sagt kom jeg hjem fra ferie i går. En ferie der indeholdt for meget af "det slemme". Det betyder også at jeg forventede at den kolde tyrker tilbage til det sunde liv ville blive hård og fyldt med viljestyrke og cravings. Da jeg så i går sad og hyggelæste lidt på mine yndlings LCHF blogs og faldt over denne opskrift, vidste jeg at de straks måtte laves. Der er brug for sunde alternativer, for ikke at falde i mørk chokolade og frugt (selvom det jo i sig selv ikke er det værste, giver det store blodsukker udsving). Jeg fløj ud i køkkenet og lavede en omgang...
Kokospeanutbuttercups:
(ca. 3-4 stk)
40g kokosolie
15g kakaopulver
30g peanutbutter (chrunch eller smooth)
Smelt kokosolien i en gryde. del det op i to skåle. Bland kakao i kokosolien i den ene skål og peanutbutter i den anden. Lav først et lag med chokoladekokosolien. Stil den i køleskabet og lad den størkne. Hæld derefter peanutbutterkokosolien i formen og lad dette lag størkne også. Jeg knækkede en rest mørk chokolade i stykker og smed oven i ;)
Tip: man kan også lave lag med ren kokosolie. Prøv evt med andre smagsvarianter så som lakrids, andet nøddesmør, vanilje.
Til sidst vil jeg lige slå et slag for Tatjanas blogindlæg fra i dag.
Det handler om at vi skal elske kvindekroppen og ikke altid
kæmpe med de sidste 5 (måske 10) kg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar