fredag den 26. juli 2013

Mad mad mad uge 30...

Mad, mad, mad...Jeg elsker mad!

Idette blogindlæg bliver beriget med lidt madbilleder fra ugens løb. Der er både morgenmad, frokost, aftensmad, snack og dessert billeder.
Fra mig til jer....

Kotellet m. Kinaradise fritter, feta og Kryddermayo (dild, purløg, citron, machandel mayo, salt og peber)
 Dessert af vandmelon og kokospeanutbuttercups
 Burger: Spinatbolle, napolitan salatmix, agurk, kryddermayo og kylling. Avocado on the side.
 Endnu en fedtbombe. Denne gang med et lag med chokolade og et lag med chokolade og romessens
- HAPS!
 Morgenmad: Omelet m. sprød ost (se opskrift her), blandet salat m. blårbær og en avocado
 karry-kokosmælk suppe m. kylling og cashewnødder
 Lækkert mellemmåltid: Smoothie m. jordbær, A38, hindbær og proteinpulver og en fedtbombe m. Chokolade og romessens
 Så fik vi Vietnamesiske forårsruller. Ikke lowcarb, men det skulle være nemt hurtigt og jeg havde en ustyrlig lyst til sweetchilisauce, peanutbutter, grønt og rejer. Perfekt til "kondom forårsrullerne", som de kaldes herhjemme ;)




 Milkshake: Jorbær, blåbær, piskefløde og proteinpulver.
 Bagt laks m. hjemmeavlet dild og citron. Fintsnittet spidskål og spiraliseret squash med pesto. Og en af mine favoritter - smørstegt champignong og løg..Mmm!
 Morgen omelet m. æg og flødeharvati. Peberfrugt on the side
 Madpakke: Aftensmadsrest af laks, spidskål og squash spiraler og blandet salat med feta
 Post træningssnack: Peanutbutter med ske og lidt oeberfrugt stave. De blev indtaget i solskin i en park. Hygge og ro...
 Marineret (soya, honning, salt/peber, hvidløgssalt, cayennepeber, chili) kotelet m. salat af napolitan salatmix, spidskål, agurk, peberfrugt, blomkål og broccoli og så selfølgelig min elskede FETA!
 Der hakkes 99% Chokolade til desserten. Lidt bitter, men sammen med frugt og vanilleflødeskum er den genial
 Den megalækre dessert af friske jordbær, lidt banan og lidt blåbær. En let pisket (mere creme end flødeskum) piskefløde med vanille i. Toppet med mørk chokolade
Resten af chokoladen (ja, den er stærk så der blev noget til overs - theres af first time for everything ;) ) laved ejeg lige hurtigt til en müsli m. hakkede mandler, chokolade og kokosmel

Jeg har desuden købt en ismaskine som skal prøves af i weekenden og jeg craver pandekager. Altså rigtige syndige pandekager, men hvis nogen har en super lækker LCHF pandekage opskrift,
så kom endelig med den (i kommentarfeltet neden for indlægget).
Jeg håber at det var inspiration til fx. madplan eller andet... 

tirsdag den 23. juli 2013

Karry-kokosmælk suppe...

Ja, ja, ja....Jeg ved godt at det er tæt på 30 grader udenfor. Ja, solen skinner fra en skyfri himmel og ja, jeg sveder også tran.
- MEN jeg havde bare sådan lyst. Lyst til karry og kokosmælk. Og ja, så var suppe jo nærliggende, når ris er ude af billedet ;)


Karry-kokosmælk suppe:
(2 pers)

1 ds kokosmælk
1 kyllingefilet
1 grøn peberfrugt
1 løg
champignoner
citronsaft
oystersauce
ingefær
salt/peber
hvidløgssalt (eller alm. hvidløg)

Skær kyllingebrystet i mundrette stykker. Skær skrællen af ingefæren og skær i små stykker. Svits ingefæren i lidt olie sammen med kyllingen. Krydder med hvidløgssalt. Skær løg, peberfrugt og champignoner ud. Når kødet er næsten færdig, svitses løg, karry og oystersauce sammen med kødet. Herefter hældes kokosmælken og resten af grøntsagerne i. Rør rundt til kokosmælken er rørt ud. Tilsæt resten af ingredienserne og lad suppen få et opkog.
Drys lidt cashewnødder over - Værsgo at server!
Tip: Brug de grøntsager og den krydring du bedst kan lide. Basis suppen med kød og kokosmælk kan virieres i det uendelige.

Der hakkes grøntsager med min yndlings raadvad kniv



Kan man andet end at nyde livet når solen skinner og man kan sidde på altanen med en god bog og et glas koldt vand, for derefter at lave mad i bikini og kasket - nej vel?
....medmindre dagen ender sådan her!
Retten var både flot og lækker, så længe det varede :( 
- godt der var en lille rest tilbage i gryden....

mandag den 22. juli 2013

Kokospeanutbuttercups (fedtbomber)...

Mmmm....

Som sagt kom jeg hjem fra ferie i går. En ferie der indeholdt for meget af "det slemme". Det betyder også at jeg forventede at den kolde tyrker tilbage til det sunde liv ville blive hård og fyldt med viljestyrke og cravings. Da jeg så i går sad og hyggelæste lidt på mine yndlings LCHF blogs og faldt over denne opskrift, vidste jeg at de straks måtte laves. Der er brug for sunde alternativer, for ikke at falde i mørk chokolade og frugt (selvom det jo i sig selv ikke er det værste, giver det store blodsukker udsving). Jeg fløj ud i køkkenet og lavede en omgang...


Kokospeanutbuttercups:
(ca. 3-4 stk)

40g kokosolie
15g kakaopulver
30g peanutbutter (chrunch eller smooth)

Smelt kokosolien i en gryde. del det op i to skåle. Bland kakao i kokosolien i den ene skål og peanutbutter i den anden. Lav først et lag med chokoladekokosolien. Stil den i køleskabet og lad den størkne. Hæld derefter peanutbutterkokosolien i formen og lad dette lag størkne også. Jeg knækkede en rest mørk chokolade i stykker og smed oven i ;)
Tip: man kan også lave lag med ren kokosolie. Prøv evt med andre smagsvarianter så som lakrids, andet nøddesmør, vanilje.


Til sidst vil jeg lige slå et slag for Tatjanas blogindlæg fra i dag. 
Det handler om at vi skal elske kvindekroppen og ikke altid
kæmpe med de sidste 5 (måske 10) kg.

søndag den 21. juli 2013

Tilbage fra ferie...

Så er jeg tilbage fra ferie og det er ikke kun med gode oplevelser i bagagen, men også med 3 cm mere mave!
- Ja, du læste rigtig. En ferie fyldt med pasta, brød, sukker osv. har resulteret i at jeg er vokset 3 cm rundt om livet.
Spejderlejr og festival har (desværre) ikke lagt op til at holde en ordentlig livsstil. Jeg har gjort hvad jeg kunne og så alligevel nok givet lidt for meget slip...øv!

Men nu er jeg tilbage og så er det bare op på hesten igen!

Først lidt feriebilleder fra en spejderlejr i Vestjylland..

og derefter fra samsøfestivalen...





Dagens mad har været:
Morgenmad - omelet med champignon, æg og flødehavart
Frokost ( på stranden) - stænger af peberfrugt og agurk (vi fik sen morgenmad)
  Aftensmad - Fritter af kinaradise, kotellet, feta og kryddermayo
Dessert - Vandmelon, kokospeanutbuttercups og en kop the m. fløde

Opskriften på kokospeanutbuttercups kommer senere.

Det er dejligt at være hjemme ved eget køleskab, bad og seng <3

lørdag den 6. juli 2013

Ferie....

Så blev det ferietid!

2 uger for mit vedkommende, hvilket jo i sig selv ikke er det store. Derudover skal jeg bruge 50% på en sommerlejr med mine spejderbørn, i Vestjylland.
Den anden halvdel skal bruges med min søde kæreste på samsøfestivalen.
Alt i alt to uger i telt....jeg håber på godt vejr!

Men der er, pga ferie i telt i strandkants Danmark, også "ferielukket" på bloggen
- god ferie!


tirsdag den 2. juli 2013

Kokoskugler...

Kokoskugler eller fedtbomber.
Inden for LCHF vil smilet brede sig ved ordet fedtbomber, men mon ikke de fleste andre mennesker vil rynke på næsen og tænke - nej tak?!

Anyways er de rigtig lækre og inspireret af frk.Sveske.

Kokoskugler:
(ca. 20 stk)

120g kokosmel
120g kokosmælk (den faste del)
25g kakao
2 tsk rom essens

Sæt kokosmælken på køl (uåbnet dåse) i nogle timer. Del herefter den faste del fra kokos"vandet" og brug kun den faste del. Den blandes med resten af ingredienserne. Æltes til en ensartet masse. Rul herefter kuglerne og drys med kokos.
Tip: udelad evt rom essens. Brug 2 spsk stærk kaffe, for mere smag. Kan pyntes med hakkede nødder, men så ryger kulhydratprocenten op.

Dagen i billeder: 
Træning, lykke i altankassen, ny krukke og koldskål.

mandag den 1. juli 2013

Burger, fritter og chilimayo..

Det lyder muligvis usundt og søndagsagtigt....men det var nu både sundt, lækkert og mandags
agtigt ;)


Det var en af de bedste og lækreste burgere jeg nogensinde har smagt!

(Burger)-bolle opskrift:
(Ca. 4 stk)

1 spsk (med top) friskost
2 Æg
Revet Squash (ca. ½ squash)
ca. 1,5 dl solsikke kerner
ca. 1,5 dl sesam frø
ca. 3 spsk Husk
Salt

I hakkeren med kerner og frø. Bland alle ingredienserne i en skål. Lad den hvile 5 minutter. Klat herefter dejen ud i nogle store flade klatter på en bageplade.
Bag ved 200grader i ca 15-20 minutter.
Tip: Brug andre revede grøntsager og bland andre kerner og frø i.






Som sagt fik jeg også chilimayo til burgeren og fritterne til aften. Opskriften får I her.

Chilimayo:

Mayonaisse (rør en selv eller køb en god øko mayo. Selv bruger jeg machandel)
Chilipulver
Salt

Bland det hele og spis :)
Jeg gjorde det i mit nye patentglas, fra Søstrene Grene, for så kan det gemmes. Der blev så bare ikke liiige noget tilovers ;)






Jeg er simpelthen havnet i sukkerfælden - en dyb en af slagsen. Havde besluttet mig for, at i dag var først dag uden sukker (endnu en gang), men det vælter rundt med chokolade, Summerbird flødeboller og andre lækkerier på arbejdet og fristelsen blandet med den bankende hovedpine var for meget. Jeg faldt i, eller man kan måske mere sige at jeg slet ikke kom op af fælden.

Heldigvis kom jeg godt fra start i morges med løb og en ordentlig solid morgenmad.

Nå, men der er endnu en dag i morgen. Så prøver vi igen ;)