søndag den 26. juni 2016

lækre chokoladekugler...

I weekenden har jeg været til polterabend og smæsket mig i alskens lækkerier. Søde sager giver mig altid lyst til mere af det søde og det har jeg i dag prøvet at holde nede ved at lave nogle lækre chokoladekugler på en basis af dadler.

Så fik jeg det søde min krop cravede uden at stikke fingre i det raffinerede sukker ;)






Chokoladekugler:
ca. 12 stk

3/4 pakke dadler
2 tsk bagekakao
1-2 dl havregryn
½ pk kokoscreme (kokosolie kan også bruges)
kokosmel

Fjern stenene fra dadlerne og kom alle ingredienserne i en minihakker. Kør det hele godt sammen. Er massen meget lind æltes lidt flere gryn i med hånden. Ikke for mange, da massen nok skal blive mere fast når den kommer på køl. Stil det på køl til det har sat sig og rul her efter kugler i mundrette størrelser. Kuglerne rulles i kokosmel eller anden krymmel.

Kuglerne smager bedst kolde så de skal spises fra køleskabet. De kan også med fordel fryses så er der altid lækkerier til gæster eller når lækkersulten melder sig.

Tip: smager også godt med fx. kaffe, romessens eller appelsinsaft.




Er I her mon stadig selvom jeg er lidt stille? :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar