Jeg er alene hjemme i et døgn og har nået alt muligt inkl. at bage lækre semisunde glutenfri cookies. De smager skide lækkert og er virkelig lette at lave. 5 ingredienser, en minihakker (blender og stavblender kan også sagtens bruges) og en ovn. Pliiing, så er der kage ;)
Chocolate chip peanutbutter cookies:
12 stk
1 ds kikærter (vandet drænes fra)
2 dl peanutbutter
1 dl sirup eller honning
½ tsk bagepulver
100g 85% chokolade
Kom alle ingredienserne, undtagen chokoladen, i en minihakker (eller blender eller stavblender). Blend det til en ensartet masse. Hak chokoladen groft og rør i dejen. Brug to skeer til at sætte nogle klatter på en bageplade med bagepapir.
Bages ved 200grader i 15-20 min.
Lad dem køle af på en rist. Spises når de er helt kolde.
Nu vil jeg nyde resten af min alene-aften med
cookies, the og film.
God weekend!